Nu lukker Facebook også for Huawei

Meget Nokia for små penge

De fleste dyre smartphone har i dag kunstig intelligens (AI) og maskin-læring indbygget. Eller i det mindste er det, hvad fabrikanterne reklamerer med, når mobilen kan tage fotos automatisk med den rigtige blænde og det bedste billed-udsnit.

Intelligensen plejer dog at slutte hurtigt, når telefon-modellerne bliver billigere i pris. Helt nede i økonomi-klassen til omkring tusind kroner for en ny mobil har klogskaben været helt udelukket.

Indtil nu. For finske Nokia leverer AI og flere andre normalt dyre finesser helt gratis i sin nye Nokia 2.2 telefon. Den koster kun 99 euro eller ca. 750 kroner. Meget billigt for sådan en smartphone.

Med hensyn til skærm-kvalitet og hurtighed kan Nokia 2.2 naturligvis ikke følge med iPhone Xs, Galaxy S10, Huawei P30 eller OnePlus 7, men for mange mennesker vil den nye Nokia være det helt rigtige telefon. Især, hvis man ikke vil ofre en formue på sin næste mobil.

Skærmen ser flottere ud på billedet end i virkeligheden. Den er på 5,7 tommer og i beskeden HD+ kvalitet. Den lille dråbe i toppen af skærmen gemmer på selfie skyder og digital ansigts-genkendelse.

2.2 er dem første billig-serie Nokia, der kører med Android One. Det vil sige en slank udgave af Googles seneste Android 9.0 Pie styresystem. Nokia 2.2 indeholder dermed Google Assistant, som meget praktisk kan tilkaldes via en egen knap på telefonen. Den nye Nokia kan styres med brugerens stemme – f.eks. beskeder til apps eller mobilens kamera, der via klogskaben kan tage bedre billeder under dårlige lysforhold.

Den kunstige intelligens bruger Nokia også til en digital ansigts-genkendelse – ”Face Unlock”. Den er langt fra så avanceret som Apples avancerede Face ID, men tænk igen på prisen. En ny iPhone Xr koster syv gange så meget som Nokia 2.2.

Nokia lover også to års opgradering til nye Android versioner – Q og R. Det samme gælder sikkerheds-forbedringer til styresystemer. Det kan lyde banalt, men i disse tider med amerikansk bandlysning af Huawei telefoner er det absolut ikke uvigtigt.

Alt efter, hvilket marked 2.2 telefonen skal sælges på, putter Nokia enten en MediaTek A22 eller en Snapdragon 710 processor fra Qualcomm i den nye telefon. Begge chips har fire kerner og mellemklasse præstationer. De ledsages af 2 eller 3 GB RAM og 16 eller 32 GB lager. Her kan man rigtigt se, at vi har med en billig mobil at gøre. Hukommelses-chips er nemlig en dyr del af telefonerne.

Skærmen kalder heller ikke på de store begejstrings-hyl. Den er på 5,7 tommer i beskeden HD+ grafik. Designet ser dog nydeligt ud med tynde rammer om displayet og kun en lille dråbe i toppen til at gemme på selfie kameraet.

Nokia kommer med et enkelt kamera på ryggen. Det har en 13 megapixel billedsensor med f/2.2 objektiv. Via kunstigt intelligens kan telefonens software dog kompensere for nogle af de svagheder, kameraets hardware har. Selfie skyderen på fronten er også beskeden med 5 megapixel sensor. Men ok – tænk lige på prisen igen.

Man kan vælge mellem at få sin nye Nokia 2.2 i enten stål-grå eller Tungsten sort. Passer de to kulører ikke lige til køberens eller modtagerens smag, bringer Nokia sine kendte Xpress-on covers tilbage til 2.2’eren. Her kan man så vælge at pakke sin mobil ind i Forest Green, Ice Blue eller Pink Sand.

Nokia annoncerede 2.2 telefonen officielt i går. Jeg har dog endnu ikke fundet den til salg i danske butikker, men det ser nok meget smart. Hvad de internationale 99 euro bliver til i præcise kroner med vores høje moms, kan jeg derfor heller ikke afsløre….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu lukker Facebook også for Huawei