Hvad ser vi på skærmen i denne hede?

Megabøder betyder mindre

Selvom de fleste andre finans-direktører ville få koldsved på panden – og deres aktionærer gå amok i børskursen – ser det bestemt ikke ud til at være tilfældet hos Google. Eller rettere Googles moderselskab Alphabet.

Kun et par dage efter, at EU’s danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager idømte Google en bøde på 32 milliarder kroner (5,04 mia. USD) for misbrug af sin markedsposition med Android, offentliggjorde Alphabet sine regnskabstal for årets andet kvartal.

De viste en omsætning på 32,7 mia. USD i månederne april, maj og juni. Det er 26 pct. mere end i samme periode for et år siden. Til gengæld faldt overskuddet til ”kun” 3,2 milliarder USD, når man indregner EU-bøden. Ellers ville Google og co have tjent 54 mia. kroner i andet kvartal – 8,3 mia. USD.

(Infografik: Statista.com)

Den nye infografik fra Statista anskueliggør meget tydeligt, at Vestagers bøde er den tredje gang på kun 15 måneder, at Googles profit har fået et ordentligt gog nedad – som følge af, hvad regnskabsfolk kalder ”uventede omkostninger.”

For et år siden – i andet kvartal af 2017 – fik Google også en milliard bøde fra EU-Kommissionen. Dengang lød den på 2,7 milliarder USD og skyldtes, at Google misbrugte sin dominans i internet-søgning til at prioritere egne online services.

Endelig kostede Donald Trumps ændringer i de amerikanske skattelove sidste efterår Alphabet den nette sum af 9,9 mia. USD – ca. 64 milliarder kroner.

Hverken Alphabets ledelse eller aktionærerne har ladet sig påvirke negativt af det seneste gog i nøden fra EU. Aktiekursen er steget, fordi investorerne ved, at Google fortsat vil tjene så mange penge, at Vestagers bøder kun er en krusning på overfladen.

Margrethe Vestager har efterhånden kostet Google næsten 50 milliarder kroner i bøder.

Det fortæller samtidig meget om, hvor godt fat Google har om os allesammen. Hver eneste af os, der bruger internet og googler løs, sender penge i Alphabets bugnende kasse-apparat.

Google er til gengæld også det eneste, som Alphabet koncernen tjener penge på. Stort set alle andre investeringer og initiativer pløjer kun røde tal hjem. I Alphabets regnskab er de gemt under betegnelsen “Other Bets”.

De omfatter f.eks. de selv-kørende Waymo biler, Access fiberkabler, det eksperimenterede Lab X laboratorium, Project Loon med Wi-Fi via balloner og forskellige andre projekter inden for sundheds-sektoren og forlængelse af menneskets liv….

Alphabet taber penge på alt andet end Google. (Infografik: Statista)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad ser vi på skærmen i denne hede?