PartyBox giver drøn på festen

Med Mickey for ørerne

Vi er mange, der godt kan lide Walt Disney og hans herlige figurer. Vi er vokset op med dem og føler os helt unge, når vi hører, at den mest populære Disney karakter, Mickey Mouse, fylder 90 år her i efteråret.

Inkarnerede Mickey fans skal selvfølgelig fejre den store dag. Nogle rejser ekstra længe til et Disney World eller Disneyland. Andre streamer i snesevis af tegnefilm ned fra nettet – men så er der dem, som godt vil markere fødselsdagen mere synligt for alle.

De kunne passende gå ned i den lokale Apple butik og se, om de kan få fat i et sæt af de sjældne Mickey Mouse Edition af Beats by Dre hovedtelefoner. De er udviklet i samarbejde med Disney koncernen og sælges kun i et begrænset antal i anledning af musens 90-års.

Der er tale om en særlig version af de trådløse Beats Solo3 hovedtelefoner i gråt og med billeder af fødselsdags-barnet på både ørekopper og hovedbøjle. Også kassen, som hovedtelefonerne kommer i, er pyntet med Mickey Mouse tegninger. Desuden medfølger en Mickey 90-års pin at sætte på tøjet eller sin hat.

Solo3 hovedtelefonerne rummer Apples W1 chip, der gør det nemt at parre dem med f.eks. en iPhone smartphone. Chippen giver samtidig mulighed for at skife mellem flere enheder, såfremt de er registreret i Apples iCloud.

Disney modellen er udstyret med en særlig ”Fast Fuel” teknologi, der sikrer tre timers spilletid efter bare fem minutters opladning. Når batteriet er fuldt, kan man lade musikken drøne i 40 timer.

Mickey Mouse 90th Anniversary Edition Beats Solo3 Wireless kan købes i Apple Stores, hos Amazon, på Apple.com og Disney.com fra den 11. november. Prisen er 330 USD eller knap 2.200 kroner….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PartyBox giver drøn på festen