Smart-uret med dansk design

McD skaber mere støj fra mobiler

Når man bestiller flere drikkevarer på én gang i McDonald’s restaurant, kan de ofte blive leveret i en særlig papholder til krusene.

De fleste smider nok papholderen ud efter brug, for hvad skal man bruge den til, medmindre man samler på paphylstre eller souvenirs fra McD?

McDonald’s i Canada leverer nu et vældigt godt argument for at beholde pap-emballagen. Den kan nemlig støje og spille musik.

Sammen med akustik-studerende på University of Waterloo og det canadiske design firma StackLab har McDonald’s forvandlet papholderen til en slags horn-højttaler, der kan forstærke lyden fra gæsternes smartphones. Op til over 70 dB.

De stiller blot deres mobil i den specielle papholder, skruer op for lyden og skal pludselig kunne spille et helt lokale op. Musikken kommer fra telefonens egen højttaler, men bliver forstærket af pap-emballagens særlige design. Det fungerer som et horn foran mobilen.

Jeg skal ikke kunne sige noget om lydkvaliteten i den nye Boombox. Sandsynligvis mangler pappet både bas og diskant. Men ideen er sjov, og i princippet er der jo tale om genbrug – og det er altid godt.

Desværre ser det ud, som om McDonald’s kun vil tilbyde sin McBoombox til mobiler i udvalgte restauranter i Toronto i Canada – og tilmed kun i en begrænset periode og i et begrænset antal….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart-uret med dansk design