Hvor meget giver 5G egentlig?

Make-up med din iPhone

iPhones har altid haft en særlig høj stjerne hos kvinder. Markedsandelen af Apple telefoner er meget større hos unge damer end hos unge mænd. Bare tag et kig på café bordene, hvor mange unge og smukke mødes.

Nu går det ikke så godt for Apples salg af mobiltelefoner for tiden. iPhones mister markedsandel, fordi folk synes, de er for dyre. Men måske Apple kunne vende denne kedelige trend ved at tage dette nye iPhone cover ind i sin officielle kollektion.

FaceCase er nemlig det første smartphone cover, der samtidig fungerer som make-up æske med spejl og hele herligheden. En Beauty Bar hedder den slags vist nok på amerikansk.

FaceCase beskytter naturligvis den sarte iPhone mod stød, snavs og ridser. På bagsiden sidder imidlertid en klap. Ved åbning afslører den god plads til diverse makeup redskaber, som kvinder ofte har med i tasken. Plus naturligvis spejlet på indersiden af klappen.

Med ved købet af et FaceCase cover følger et Lip Kit med tre farver og en dobbelt-sidet applikator. De er alle forsynet med små magneter, så de sidder godt fast på bag iPhonen, selvom man tumler rundt med sin mobil.

I virkeligheden kan FaceCase bruges af begge køn. Make-up tingene kan nemlig erstattes af nøgler, kreditkort osv. Så fungerer coveret som en diskret tegnebog. Spejlet kan jo altid bruges til at sætte lokkerne, trykke bumser ud eller studse overskægget.

Det skægge og praktiske cover passer til alle iPhones fra 6 til Xs. Varianter til iPhone Xr og Xs Max samt Samsung Galaxy kommer senere.

Facecase Inc. forsøger i øjeblikket at kradse penge sammen via iværksætter portalen Kickstarter, så der bliver råd til at sætte en større produktion i gang. Interesserede kan derfor forudbestille et makeup cover for halv pris lige nu. Det er 30 USD eller ca. 200 kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget giver 5G egentlig?