Diskret intelligens til damearme

Mainframes are back

De er blevet kaldt it-verdenens dinosaurer og burde være uddøde for længst, fordi al intelligens i dag er lagt ud på pc’er, servere, mobiltelefoner – ja selv smarte ure.

Ikke desto mindre lever mainframes stadig. Ligesom Jurassic Park filmene, som der snart kommer en version fem år. Mainframes, der i deres klassiske udgaver, var store som et hus, kan stadig findes. Godt gemt af vejen i virksomhedernes it-afdelinger. I banker, forsikringsselskaber, i større koncerner og såmænd også på Meteorologisk Institut.

Mainframe fabrikanten over alle andre – IBM – mener nu, at den traditionelle mainframe – har rigtigt gode chancer for at overleve i adskillige år endnu i den nye digitale verden. Mainframes er nemlig den mest stabile, sikre og bedste platform til at håndtere store mængder forespørgsler i f.eks. webshops. Med andre ord ligger mainframens fremtid som ”ankermænd” i skyen, til block chain projekter osv.

Sådan en kasse kan håndtere over 850 millioner krypterede transaktioner om dagen.

Når alt skal være ret, ligner moderne IBM mainframes som den nye Z14 slet ikke sine forgængere. De er f.eks meget mindre. Eller måske er ordet slanke bedre valgt. IBM kalder i hvert fald sine nye Z maskiner for verdens tyndeste mainframes.

Hvor fortidens mainframes fyldte mange kvadratmeter og krævede særligt nedkølede computerrum at arbejde i, kan de nye IBM Z’ere skrue sig ned i et almindelige 19 tommers industri rack. De er altså ikke større end et skab med servere, som mange virksomheder har stående.

IBM vil naturligvis bruge de nye små mainframes i sine egne cloud-løsninger til kunder, men de vil være egnet til langt bredere formål. De er stærke nok til at kunne håndtere avancerede analyser, arbejde med kryptering, maskinlæring, kunstig intelligens og fungere som en rigtig talknuser.

Hvor mainframes i gamle dage var store som en hel villa og brugte strøm som en mindre provinsby, måler moderne tiders IBM ikke mere end en standard køle-/fryseskab.

Ifølge IBM bliver 87 pct. af alle kreditkort transaktioner og online betalinger på 50 billioner kroner om året håndteret af mainframes. De store computere, der slet ikke er så store længere, styrer også 29 milliarder transaktioner fra betalings-automater, hvilket svarer til 31 milliarder kroner om dagen.

Hvis I rejser meget, kan I også takke mainframes for, at de mange fly på himlen ikke kolliderer med hinanden. Desuden sørger mainframes for at udstede billetter til fire milliarder passagerer om året.

IBM understreger desuden, at mainframes er vigtige i en verden, hvor datakriminalitet bliver mere og mere udbredt. Kun fire procent af de 10 milliarder filer, som er blevet stjålet af hackere siden 2013, lå på moderne mainframes og gemt bag kryptering, der gør dem ubrugelige for uvedkommende øjne.

Hver ”tynd” IBM’s nye z14 ZR1, der netop er præsenteret, kan håndtere over 850 millioner krypterede transaktioner om dagen. De kræver ikke meget plads, særlige kølerum eller specielle strømforsyninger. Faktisk fungerer de som et helt datacenter ”in a box”. En standard mainframe som denne har 8 terabyte lager….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diskret intelligens til damearme