Få bedre orden på dine ting

Lyt til blomsternes melodi

Man siger jo, at planter gror bedre, eller blomster lyser i smukkere farver, hvis man spiller smuk musik for dem. Lad det være Mozart, Louis Armstrong eller Paul McCartney.

Nu viser det sig, at planterne selv er udmærkede musikere. Sådan helt bogstaveligt.

Man skal bare forbinde GreenNotes  Singing Plants mikrofon, forstærker og højttaler til sin blomst, sit træ, sin busk i haven eller sin plante i vindueskarmen – og man vil opdage, hvor forskelligt deres musikalske udtryk er.

GreenNote forvandler den minimale overflade-spænding, som ligger i alle planters overflade, til hørbar lyd. To biosensorer klipses til et blad, og strømmen bliver til digital musik.

Man kan få stærkere lydmæssige effekter, hvis man berører planten eller udsætter den for forskellig temperatur og fugtighed, hævder GreenNote.

Singing Plant systemet omfatter de førnævnte sensorer i små ”krokodille-næb” og en forstærker, der styres ved hjælp af en smartphone app.

Forstærkeren kan sende tonerne trådløst videre via Bluetooth til en højttaler, hvor man vil lytte til sine grønne venners musikalske soli eller hele vindueskarmens symfoni orkester.

GreenNote fortæller, at planternes lyd minder om beroligende sfærisk musik. Den kan bruges til afslapning på den helt naturlige måde. Hvis I ikke tror på historien, kan I tjekke videoen.

Måske det var, hvad Julie Andrews mente i den berømte film ”Sound og Music”, da hun sagde, at ”bakkerne var i live”.

Singing Plants vil inden længe blive sendt til finansiering og ”crowd funding” via iværksætter portalen Indiegogo. Her vil man så kunne forudbestille et eksemplar til sig selv til favørpris….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få bedre orden på dine ting