Folk urolige for sikkerheden i online gadges

Løbeur, der kan en del ekstra

Verdens store mærker i sports beklædning har for længst opdaget, at der er store penge i at knytte moderne elektronik til løbesko, fitness dragter osv.

Adidas var først ude med at købe sig til en motions app og siden markedsføre egne smartwatches – rettet mod idrætsfolk og motionister, der ikke kan nøjes med at kigge på klokken.

Nike og Under Armour er siden fulgt i hælene, mens New Balance hidtil har holdt lav profil og koncentreret sig om at udvikle gode løbesko.

Det ændrer sig nu, hvor det nye RunIQ ur fra New Balance kommer i butikkerne. 375 USD  eller godt 2.600 kroner skal det koste. Ikke markedets billigste, men mærkevarer betaler man jo som regel mere for.

Til forskel fra mere bredt anlagte smartwatches fra f.eks. Apple, Samsung, Huawei eller LG er New Balance nyheden klart fokuseret mod fitness entusiaster og seriøse sports udøvere.

RunIQ dur ikke rigtigt som et moderigtigt armbåndsur, der kan bæres sammen med et jakkesæt og mørkt slips eller en fiks lille spadsere dragt. Man kan vel godt, men flasher så meget klart, at man går til fitness eller løber 20 kilometer om dagen.

RunIQ er udviklet i samarbejde med chip giganten Intel, der leverer hardware indmaden til det nye ur. New Balance står så for knowhow om sports udøvere og indspark til software og features.

Desuden har New Balance med Strava lanceret et slags socialt medie for løbe-entusiaster, hvor de kan deles om erfaringer og præstationer, udveksle nyheder osv.

Uret indeholder f.eks. GPS, sådan at løberen meget præcist kan se, hvor han/hun har trænet, og hvor langt der er løbet. Funktioner, der måler omgangstid (lap), interval træning, hastighed osv. findes også.

RunIQ kan arbejde uafhængigt af en smartphone. Man behøver derfor ikke at have en tung mobil med på løbeturen. Dertil kommer, at uret er ægte vandtæt og løber 24 timer på en batteri opladning.

Ha’ en god løbetur…..

https://www.youtube.com/watch?v=2fb2dTJNdfs

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folk urolige for sikkerheden i online gadges