Nespresso for de kaffetørstige

Lille, trådløs og med stor bas

Medmindre man køber enten meget store eller meget dyre modeller, har de fleste trådløse højttalere en svaghed i bassen. De er mere elegante og bærbare end decideret basglade.

OK – nogle fabrikanter forsøger at kompensere for den manglende eller upræcise bas ved hjælp af digitale signal processorer og elektroniske tricks. Men meget ofte vil den bedste løsning være at købe en subwoofer ved siden af.

Det har så den ulempe, at det bærbare forsvinder langt hen ad vejen – og at højttalerne lige pludselig begynder at fylde i stuen. Men well – livet er jo fuld af udfordringer og kompromis’er.

Ude i Hong Kong mener en lille og kreativt Hi-Fi fabrikant nu at have fundet de viises sten. ONEaudios nye Q-Bass er både en trådløs højttaler og en subwoofer på én gang.

Hvad man ikke kan se udefra i den ret anonyme og konventionelt designede højttaler er, at kabinettet er delt op i tre kamre.  Øverst sidder en to-vejs højttaler med en titanium diskant på 1 tommer, som har sit eget lille rum at stråle høje toner fra.

Omkring, bagved og lige under tweeteren sidder en 5,25 tommers bas/mellemtone, der klarer musikken i langt de fleste tilfælde. Den skal tilmed kunne spille temmelig højt uden nævneværdig forvrængning.

Men så var der jo det med subwooferen og de rigtigt dybe toner. De håndteres af den nederste højttaler enhed på 5,25 tommer. Den er forsynet med en stærk dobbelt-magnet og spiller i sit eget basrefleks kabinet. Resultatet er en op til fire gange stærkere basgengivelse.

Hele herligheden styres af et elektronisk delefilter og tre digitale Class D forstærkere, der er skruet indvendigt på det 15 mm tykke kabinet i forstærket MDF træ. Elektronikken i Q-Bass er fuldt digital og kontrolleres af hele to digitale signal processorer (DSP) i hver boks.

Med andre ord sparer ONEaudio ikke ligefrem på råvarerne til sin nye trådløse højttaler. Den er i HiRes klasse, og den har både DTS-HD, Dolby, Bluetooth 5.0 med AptX lyd, Wi-Fi Apple AirPlay og DLNA til Android signalkilder.

Det lyder alt sammen ret dyrt, og ONEaudio Q-Bass ser nærmest ud til at være billige. De kan i øjeblikket forudbestilles til særpris via iværksætter portalen Kickstarter. Prisen er 4.130 Hong Kong dollar for et sæt med to bokse. Det svarer til ca. 3.400 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nespresso for de kaffetørstige