Er iPad ved at vise alderdoms tegn?

LG på vej med to Android Wear 2 ure

Nu, hvor HTC har trukket sine planer om et smartwatch tilbage, ser det ud til, at LG må trække det tunge læs med at levere hardware til Googles kommende Android Wear 2.0.

I hvert fald får de to nye LG Watch Style og Sport en central rolle, når det nye styresystem til smarture får verdens premiere den 9. februar.

LG sigter mod to målgrupper med sin nye generation intelligente armbånds-ure:

LG Watch Style henvender sig til de modebevidste, der ikke nødvendigvis vil prale med at have et smartur på håndleddet.

Style har selvfølgelig alle notifikationer og mulighed for at tale i telefon, ordne sms og email, styre musik osv. i samarbejde med en smartphone.

De første billeder af Style antyder, at uret får en digital krone i stil med Apple Watch. Desuden ventes nyheden at komme i flere farver med matchende urremme i læder.

Som navnet antyder, vil LG Watch Sport være mere avanceret og sigte mod fitness folket. Sport er vandtæt og indeholder GPS, hjerteslags overvåger, trådløs NFC, en højere grafik opløsning på skærmen.

LG Watch Sport vil også kunne fås med indbygget SIM-kort, så uret kan fungere som selvstændig mobiltelefon – uden at skulle have en smartphone involveret.

Begge ure får trådløs opladning og er som standard forsynet med Android Wear 2.0. Det skulle give mange nye features og en bedre integration med Apples iPhones.

Priserne skal begynde ved 249 USD for LG Watch Style – det svarer til ca. 1.750  kroner. LG Watch Sport bliver nok 100 USD dyrere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er iPad ved at vise alderdoms tegn?