Hi-Fi & Surround 2017

LG Mosquito Away mobil

Jeg hører med jævne mellemrum skeptikere sige, at man ikke kan bruge smartphones til noget fornuftigt and end at tale i telefon i. De store displays er alligevel altid så tilsmudsede og bakterie-befængte, at man ikke kan se noget igennem alle fedtfingrene. Desuden skal moderne mobiler sidde i opladeren årle og sent.

Til disse skeptikere og til alle andre, der skal bruge et godt argument for at købe en ny smartphone, kommer her et rigtig godt – og naturnært – forslag.

Sydkoreanske LG bygger nemlig en Android mobil, som kan noget helt særligt. Nemlig holde blodtørstige myg og moskitoer borte.

Tænke sig, at man nu kan få en mobil, som kan skræmme disse bæster væk fra ens krop.

Det er måske ikke, hvad vi har allermest brug for i Danmark på denne årstid. Men hvem siger, det er en dårlig idé at være ude i god tid, og en ny sommer kommer vel om otte-ni måneder. Desuden kunne det jo meget vel være, at LG telefonen ville være god at tage med, når man tager på ferie sydpå – til Asien, Afrika, Middelhavet osv.

Selve LG K7i telefonen er såre almindelig. Den har en HD skærm på fem tommer, 2 GB RAM, et hovedkamera på otte megapixel og en selfie skylder på 5 MP. Batteriet er på 2.350 mAh, og der er dobbelt SIM.

Selve den praktiske hemmelighed ligger i et medfølgende ”Mosquito Away” cover. Det indeholder en special højttaler, der i, moudsender ultrasoniske lydbølger, som myg hader og bliver skræmt væk af – og som det menneskelige øre ikke kan høre.

Lige nu sælger LG kun sin anti-moskito telefon på det indiske marked, hvor den koster 7.990 rupees – ca. 800 danske kroner. Men myg findes altså også andre steder i verden….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hi-Fi & Surround 2017