Når en iMac skal flyttes

LG laptops let på tå

I øjeblikket er det usædvanlig spændende at følge udviklingen inden for små laptops. Ikke små af ydelse eller pris, men af fysisk størrelse.

Design- og image-mæssigt fører Apple an med sine elegante MacBooks, og Lenovo markerer sig i dette marked for såkaldte ”ultrabooks”. Det samme gør HP naturligvis, ligesom man ser Dell, Acer, Asus, Microsoft – og i mindre grad Toshiba eller Fujitsu.

Fornyelsen og ny direkte konkurrence til Apple kommer imidlertid fra en helt tredje kant. Fra producenter, som man ellers mest kender fra smartphones, tablets eller tv. De er placeret i Kina og i Sydkorea.

Huawei præsenterede tidligere på året sin lille Mate laptop, der er lækker, men næsten lige så dyr som Macbooks. Samsung er på vej med en helt ny Notebook 9 familie, og ind imellem smutter nu LG med tre nye Gram laptops.

Man kan frygte, at LG kommer i klemme mellem giganterne, ligesom det er sket inden for smartphones. LGs G6 og V30 er glimrende mobiler med flere ekstraordinære kvaliteter, men LG formår ikke at markedsføre dem stærkt nok til, at publikum nævner dem på linie med iPhone, Galaxy, Huawei Mate eller prismæssigt frække OnePlus.

Ved at bruge samme tekniske fif som i smartphones er det lykkedes LG at gøre rammerne omkring skærmen ekstremt tynde. En LG Gram med 14 tommer skærm fylder ikke mere end en normal laptop med 13 tommer display.

 

Som det er antydet i computernes navn satser LG ekstra stærkt på vægten hos sine nye laptops, selvom de ikke ligefrem sætter nye verdensrekorder på den front. Udgaven med 13,3 tommer skærm vejer således kun lige over ét kilo, mens varianten med 14,4” display lægger 1,1 kilo og den store med 15,6 tommer skærm 1,2 kilo på vægten. Sidstnævnte er i hvert meeeget let for en bærbar.

Indenbords sidder Intels nyeste 8. generation Core i5 og i7 processorer, hurtige SSD-harddiske og skærme i Full HD kvalitet. Kabinettet er skabt af kulfiber forstærket magnesium,der er meget robust og derfor lader LG’s små laptops overholde de militære MIL-ST 810G standarder.

LG fremhæver, at man har anvendt samme teknologi som i moderne smartphones til at gøre rammerne omkring skærm usædvanligt smalle. Det har bl.a. resulteret i, at LG’s nye laptop med 14 tommer skærm ikke fylder mere end en normal bærbar med 13 tommer display.

De nye LG Gram ultrabooks fås i forskellige styrkegrader, med fingeraftryks skanner, touch screen, ekstra SSD-disk og Thunderbolt 3 stik. Det indbyggede batteri på 72 Wh skal sikre en hel dags drift, før det skal genoplades.

LG Gram nyhederne har officiel verdenspremiere på CES Show i Las Vegas i begyndelsen af januar. Til den tid vil priserne blive offentliggjort….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når en iMac skal flyttes