Kapløbet skærpes om smarte højttalere

LG gør mere i god lyd

Sydkoreanske LG kender de fleste mennesker fra tv og smartphones. Meget færre er opmærksomme på, at Lucky Goldstar – det hed LG oprindeligt – også laver både hovedtelefoner, højtråbende boom bokse og stemme-styrede højttalere a la Amazon Echo eller Google Home.

LG hævder sågar, at man har en global markedsandel på 35 pct i kategorierne i mini-komponenter og all-in-one lydudstyr. Dog uden at forklare, hvad det er for produkter. Den dominans har LG i hvert fald ikke i trådløse højttalere, der kan spille højt nok til parties.

Det nyeste på højttalerfronten fra LG er den transportable XBOOM Go med Bluetooth. I den mere avancerede ende ligger XBOOM ThinQ AI med integreret kunstig intelligens.

Den nye LG XBOOM go er en bærbar Bluetooth boks, der kan spille højt og lyse samtidig.

LG samarbejder med den velkendte britiske Hi-Fi fabrikant Meridian om teknologien i XBOOM højttalerne. De skal ikke kun stråle som et lysshow og kunne spille meget højt – fra 1.800 til 5.000 watt afhængig af model. Lyden skal også være til at høre på ved mere moderate lydstyrker. Med åben og ren diskant og en dynamisk bas.

XBOOM Go er samtidig den første trådløse højttaler på markedet, der støtter den nye aptX HD standard fra Qualcomm. Den sikrer high-end musik streaming i tabsfri 24bit og 576 kbps opløsning. XBOOM go består af tre størrelser højttalere – PK3, PK5 og PK7.

Som man kan se af billederne, er målgruppen danseglade unge for LG’s XBOOM systemer. De fås bl.a. med et DJ Wheel, hvor man kan lege professionel disc-jockey med mikrofon, mix, scratch og underholdende lys-effekter.

LG’s XBOOM serie omfatter efterhånden mange forskellige højttalere, der kan spille med op til 5.000 watt.

Karaoke-fans kan fjerne de originale stemmer fra næsten alle sange og lægge deres egen vokal ind i stedet. Meget praktisk kan man tilpasse tonehøjden med features som Key Changer. Så undgår man, at personen med mikrofonen synger i ét toneleje, mens resten af musikken foregår en halv eller hel tone højere.

LG XBOOM AI ThinQ højttalerne (model WK7 og WK9) har Google Assistant indbygget, så de reagerer på og forstår ejerens stemme – så længe han eller hun taler engelsk. Man kan også styre andre Google kompatible apparater fra højttaleren som f.eks. LG’s smartphones og hvidevarer i køkkenet.

Vi får nok ikke XBOOM AI ThinQ at se i danske butikker foreløbig. I første omgang lancerer LG kun højttalerne på, hvad man kalder ”vigtige markeder”. Det er bl.a. lande som USA, Sydkorea, Australien, Tyskland, England og Frankrig….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kapløbet skærpes om smarte højttalere