Doktor Google har tid nu

Lenovos tablets er nu også smarte hubs

Tablets er vel tablets. Håndholdte skærme med egen processor, der kan fungere som telefoner (nogle gange) eller udvides med et tastatur, så de bliver fleksible laptops.

Helt rigtigt, men Lenovo mener, at tablets skal kunne mere. Derfor kan kinesiske pc-gigants nye tablets også fungere som smarte hubs i hjemmer og i øvrigt betjenes med stemmen via Google Assistant i stedet for pegefingeren som normalt.

Lenovos idé er måske slet ikke så tosset. Når man alligevel sin tablet stående tændt på bordet, kan de jo lige så godt bruges til at kontrollere husets øvrige smarte gadges. Fra køleskab og tv til video kameraet i børneværelset, video dørklokken og varmen i termostaterne.

Lenovo Yoga Smart Tab er en 3-i-1 tablet, der nu også kan fungere som hjemmets smarte hub. (Foto: Lenovo)

Lenovo har indbygget hub-funktionerne i sine to nye tablets Yoga Smart Tab og Smart Tab M8. Desuden kan også Lenovos nye, forbedrede Smart Display 7 skærm fungere som hub.

Yoga Smart Tab kommer med en 10,1 tommers skærm i Full HD kvalitet. Designet er gennemtænkt og omfatter bl.a. en holder, der gør det nemt at lade tabletten stå oprejst. Holderen sikrer tillige, at tabletten kan hænges op på væggen eller på en krog.

Med sin otte tommers skærm er Lenovo Smart Tab M8 lidt mindre. Denne tablet kan anbringes på en Smart Charging Station, der ikke kun lader batteriet op. Den forvandler også M8 til en smart hjemme-hub, der altid er tændt.

Når Lenovo Smart Tab M8 placeres på sin docking station, fungerer tabletten som en hub, der altid er tændt. (Foto: Lenovo)

Endelig har Lenovo givet sit Smart Display 7 en modernisering. Displayet med syv tommers touch- skærm har nu fået stemme-styring med Google Assistent, stereo-højttalere, tyndere ramme om displayet, TrueBlock sikkerhed og en lyssensor, der tilpasser skærmens lysstyrke og kontrast til omgivelserne.

To af de tre Lenovo nyheder skulle være på markedet i Europa nu: Lenovo Yoga Smart Tab koster 2.199 kroner, mens Lenovo Smart Display 7 fås for 999 kroner. Den nye Smart Tab M8 kommer lidt senere. Den danske pris kendes endnu ikke, men ude i EU koster denne tablet 149 euro….

(Indledningsfoto: Lenovo)

Lenovos Smart Display 7 er blevet moderniseret med bl.a. stereo højttalere og stemme-styring via Google Assistent. (Foto: Lenovo)

Lenovo Smart Tab M8 er en handy tablet med Android og stemme-styring via Google Assistent. (Foto: Lenovo)

 

Lenovo Yoga Smart Tab kan vise et flot billede på 10 tommer. (Foto: Lenovo)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Doktor Google har tid nu