Gratis app oversætter babysprog

Leica M7 laves ikke mere

16 år fik det at leve i. Det er en lang tid for et kamera – og nærmest en uendelig tid, når man sammenligner med moderne elektroniske apparaters levetid.

Men nu er det åbenbart slut for et af verdens mest legendariske og ikoniske fotokameraer. Leica M7 bliver ikke fremstillet længere. Hverken i Leicas originale sølv eller sorte farver eller de a la Carte udgaver, hvor virksomheder kunne få M7 kameraer lakeret i deres egne kulører.

Leica meddeler beslutningen i et opslag på det tyske Red Dot Forum, der samler designfolk fra hele verden:

”Med virkning fra i dag vil Leica ikke længere producere M7 kameraer. Der ligger sikkert en håndfuld stykker hos forskellige forhandlere. Når de er udsolgt, kommer der ikke flere fra Leicas fabrik i Wetzlar.”

M7 kameraet er gammeldags i designet – javel. Det er analogt og ikke digitalt – nej. Men det er umiskendeligt et Leica fotoapparat. Ikke til at forveksle med noget andet mærke kamera.

Leica M7 kom på markedet i 2002, hvor det afløste M6 i nogenlunde samme design. M7 var også et af de sidste filmkameraer i Leicas M-serie. Efterfølgende modeller som M8 og M10 er fuldt digitale.

Leicas M-kameraer bliver især brugt af professionelle fotografer og af entusiaster, der ikke har noget imod at bruge mange tusinde kroner på deres hobby. Leica er ekstrem høj kvalitet, men den slags koster.

Leica forlader dog ikke den analoge fotografi helt med aflivningen af M7. Leicas MP og M-A modeller eksisterer fortsat til dem, der hellere vil tage billeder på celluloid end til digitale hukommelser….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis app oversætter babysprog