Regn eller solskin – tjek Facebook

Lav YouTube videoer i pro kvalitet

Jeg ved ikke, hvor længe det er siden, jeg sidst tændte for et eksternt web kamera. Det må være en del år siden. I dag har alle laptops har et webcam indbygget.

Alternativt kan man bruge det gode kamera i sin smartphone, hvis der f.eks. skal køres en Skype video samtale.

Men måske man skal til at ændre mening, for Logitech har præsenteret et webcam af hidtil uset kvalitet.

Det nye BRIO kamera optager og streamer i 4K kvalitet og klarer sågar High Dynamic Range HDR), hvor flere billeder smeltes sammen til ét for at skabe et optimalt resultat.

BRIO er derfor perfekt forberedt til f.eks. ”video jockeys”- bloggere og andre folk, der laver deres egne tv-shows på YouTube. Her understøttes allerede nu 4K live streaming, og HDR skal være på vej.

BRIO er desuden forsynet med tredje generation af Logitechs RightLight teknologi, som skal kunne levere bedre video billeder under dårlige lysforhold.

I version 3 skal RightLight spænde lige fra et dystert rum på en mørk og stormende efterårsdag til et lokale badet i lys og solskin en dejlig sommerdag.

Alt sammen er det normalt ikke noget, man forventer af et lille webcam. Heller ikke, at det er næsten elegant og cool i sit sorte design af glas og poleret aluminium.

Heller ikke, at et webcam har 5 gange digital zoom eller infrarød måling af ansigts genkendelse. Sidstnævnte bruges til ultra-sikre video kald med f.eks. Windows Hello.

Objektivet på Logitech BRIO kan indstilles til at vise fra 68 grader tæt på personen til 90 graders vidvinkel, så man får mere af omgivelserne med på billedet eller et par personer mere.

Endelig kan BRIO arbejde med mere almindelige optagelser i Full HD (1.080 punkter) eller HD (720 p) – ud over det ekstreme 4K format (2.160 pixels). Streaming teknologien er MJPEG – M for ”Motion.”

Regn dog med, at Logitech er noget dyrere end de almindelige webcams, man kan købe på nettet eller undertiden også i fysiske supermarkeder. Logitech BRIO UHD koster 2.049 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regn eller solskin – tjek Facebook