Stor tv-lyd fylder meget lidt

Kvinder elsker ”smelfies”

Indtil for få år siden var der nok ikke den store tvivl om, hvad folk foretog sig, når de gik på toilet. De tissede eller pruttede og læste måske avis eller ugeblad, mens de tronede på toiletkummen.

I dag er smartphones her og der og allevegne. Vi har dem med i seng, holder dem sjældent længere væk end i en arms længde – og naturligvis er mobiltelefonen også med på toilet.

Derude bruger især de unge telefonen til at tjekke sms, emails og sociale medier. Hver femte har sågar taget en selfie fra det lille hus – en ”smelfie” hedder sådan et billede vel.

Det viser en undersøgelse, som Huawei har fået foretaget blandt godt 1.000 danskere. Analysen afslører samtidig, hvorfor unge danskere i dag bruger længere tid i gennemsnit på toilettet end før. Det skyldes ikke hård mave, men heavy aktivitet på mobiltelefonen.

”Vi var godt klar over, at smartphones er med overalt. Også, at de ofte er med på toilettet. Men at en tur i det lille hus bliver kombineret med at tage selfies under ”trykkeriet”, var ny viden for os. Måske mobilbrugerne skal være glade for, at man ikke kan få en duft-generator til telefonen endnu,” siger Marie Feldborg fra Huawei. Hun er Senior Marketing Manager for den kinesiske telegigants afdeling i Danmark.

Ifølge Huaweis analyse findes der en gruppe danskere, der føler sig særligt fotogene på toilettet – og det er kvinderne. Knap dobbelt så mange af hunkøn har brugt toilettet som fotostudie som af hankøn.

Der er dog stadig ét område, hvor selfies tilsyneladende er no-go for danskerne. Det er, når de har sex. Kun én pct. har prøvet at tage billeder af dem selv, når de bollede.

Marie Feldborg mener, at de stadig bedre kameraer på smartphones er med til at bryde grænser for, hvor vi tager billeder – og hvor mange vi tager.

Lige nu ser man en trend mod, at selfie-kameraerne bliver opgraderet på moderne smartphones. Det vil uden tvivl øge antallet af fotos, hvor fotografen selv er hovedpersonen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor tv-lyd fylder meget lidt