En dukkert på 42. etage

Kunstig intelligens i spejlet

Lille spejl, lille spejl på væggen der. Hvem er den klogeste i dette land?

Hvis man stiller dette spørgsmål til det nye Dua spejl, risikerer man at få svaret. Det er jeg.

Duo er nemlig det første spejl på markedet med indbygget kunstig intelligens. Den oplever man i skikkelse af Albert – en digital butler lidt i stil med Apples Siri, Amazons Alexa Microsofts Cortana.

Til forskel fra dem er Duos personlige assistent mandlig. En butler er af tradition mandlig. Ellers fungerer Albert langt hen ad vejen som sine søstre.

Når man står foran spejlet, kan man f.eks. med sin stemme bede Albert om at vise nyhederne – og TV2 News eller CNN vises straks på spejlet.

Man kan også bede spejlet – undskyld Albert – om at vise dagens kalender, tjekke vejrudsigten, hjælpe med at binde slipse knuden rigtigt, anbefale en ny lokal restaurants, se om Matas har tilbud på ens foretrukne ansigtscreme eller finde en god opskrift frem til aftensmaden – og så bestille de nødvendige madvarer pr. internet.

Det, der gør Duo helt anderledes end andre halvvejs så intelligente online spejle er selvfølgelig Albert. Og så, at spejlet i virkeligheden er en 27 tommer stor touch skærm i Full HD kvalitet.

Det betyder, at Duo kan fungere som et fint tv eller som stor computer monitor. Ved tryk på en knap forvandler den sig til et perfekt spejl.

På hele fladen eller med f.eks. 1/3 reserveret til informationer, tv billede, email oversigt osv. Styret med fingertryk eller stemmen. De resterende 18 tommer kan man så bruge til at kigge på sig selv.

Duo med Albert indeni forbindes til boligens eller kontorets trådløse netværk og internet. Her vil spejlet fungere som en digital central i huset, der synkroniserer med Spotify – lidt musik til makeup lægningen – justerer termostaterne, tænder og slukker lamper osv.

Duo kan sågar tjekke, hvem det er, der ringer på døren, mens man selv står på badeværelset. Naturligvis forudsat, at man har et videokamera ved hoveddøren.

Alt sammen foregår det, uden at man skal have sin smartphone frem af lommen. Normalt er det jo den, som hjemme-styre-systemer bruger som kontrol-enhed.

Og by the way. Hvis I ikke synes om navnet Albert, kan man selvfølgelig skifte navnet på den digitale butler – til f.eks. James eller Jeeves måske. Han kan også skifte køn til at være en hun – en digital husholderske – ændre accent og sprog. Selv de tørre vittigheder, som spejlets butler har for vane at lukke ud, kan skiftes.

Det allerbedste er, at Duo ikke er science-fiction. Spejlet kan forudbestilles lige nu formedelst 399 USD – ca. 2.850 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dukkert på 42. etage