En ”unsend” funktion er på vej i Facebook

Kun én topmobil fra HTC i år

Ligesom mange andre smartphone fabrikanter har HTC haft for vane at lancere to nye topmodeller hvert år. En om foråret og en senere på året.

Den samme praksis har f.eks. Samsung, LG, OnePlus eller Huawei, mens Apple som regel foretrækker at samle sine nye iPhone præsentationer ved ét stort event i september.

HTC har mildest talt ikke klaret sig godt i de senere år. Derfor har den fordums så store mobilfabrikant fra Taiwan tilsyneladende besluttet, at fremover kommer kun ét flagskib om året.

Tidligere på året viste HTC to U12 modeller. Nu ser det ud, som om kun den største bliver en realitet.

Det næste bliver HTC U12+, der præsenteres her i slutningen af april. U12+ skal have specifikationer som Samsungs nye store Galaxy S9+, men koste som den mindre Galaxy S9.

Den nye U12+ skal køre på Qualcomms nyeste Snapdragon 845 processor, der hos HTC konfigureres med 8 GB RAM og 128 GB lager som standard. Styresystemet bliver Googles nyeste Android 8.1 Oreo.

HTC nyheden bliver vandtæt efter IP68 standarden. Den får HTC BoomSound stereo højttalere, trådløs opladning, hurtig QuickCharge via kabel, og den udstyres med hele fire kameraer – to foran og to bagpå.

HTC U12+ får både dobbelte kamera foran og bagpå telefonen.

De to selfie skydere på hver 8 megapixel giver flere muligheder for spændende selvportrætter – f.eks. med dele af billedet gjort uskarpt. De to kameraer på ryggen af HTC U12+ er på henholdsvis 12 og 16 megapixel.

Til gengæld synes der at være lidt uenighed blandt nettets spåmænd om, hvilken størrelse skærm det nye HTC flagskib vil diske op med:

Hvis U12+ skal konkurrere direkte med Samsung Galaxy S9+ i specifikationer, skal displayet være på mindst 6 tommer – Samsung nyheden har 6,2. De seneste rygter fra Kina siger imidlertid, at HTC’en kun får en skærm på 5,5 tommer i 18:9 format og med samme fornemme Quad HD+ opløsning som Samsung. Det vil sige 2.960 gange 1.440 punkter….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ”unsend” funktion er på vej i Facebook