Længe skal det være

Kommer Huawei Mate 30 om 14 dage?

For en uge siden præsenterede Huawei den nye smartphone, der skal redde julehandelen i Danmark for den kinesiske telegigant. Det er Nova 5T modellen, som udfordrer konkurrenterne på markedet med topklasse specifikationer til en meget lav pris på 3.700 kroner.

Nu kunne de imidlertid se ud, som om Huawei når at få en anden nyhed frem før jul. Det er flagskibs-modellerne Mate 30 og Mate 30 Pro, der hidtil har været holdt tilbage på grund af problemerne med USA’s sortlistning.

Mens Nova 5T er så ”gammel” en model, at den kører med det originale Android styresystem og har adgang til alle Googles populære apps, er Mate 30 udelukket. Den vil blive leveret med Huaweis egen Android version og må nøjes med apps fra andre end en Google.

Sådan ser situationen i hvert fald ud lige nu. Den kan dog lynhurtigt ændre sig, hvis Donald Trump ændrer mening og sender en tweet ud om, at handelskrigen med Kina er slut.

Trods den uafklarede situation ser Huawei ud til at sende Mate 30 telefoner ud i Europa meget snart. I de kinesiske sociale medier taler man om den 15. november.

Ifølge foto-specialisterne fra DXoMrk har Huawei Mate 30 markedets bedste kameraer på en mobil. (Foto: Weibo)

Det er godt nyt – og især for dem, der bruger deres smartphone til avanceret fotografering. Kameraerne på Huawei Mate 30 er nemlig blevet kåret som markedets klart bedste af foto-specialisterne hos DxOMark.

Historierne på den kinesiske Facebook pendant Weibo nævner Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Schweiz og Spanien som de første europæiske lande, hvor Mate 30 kommer til salg.

Med Huaweis stærke markeds-position i Danmark – og danskernes forkærlighed for at købe dyre smartphones – kunne en lancering måske også være relevant herhjemme. Med eller uden adgang til Googles apps. Huawei er nemlig ved at opbygge sin egen app-butik i konkurrence med Googles Play Store.

Det meget specielle er, at Huawei valgte at lægge verdens-premieren på Mate 30 i München i september. Priserne blev også offentliggjort – fra 799 euro. Til gengæld ville Huawei ikke oplyse, hvornår tyskere og andre europæere kunne købe den nye supertelefon.

I mellemtiden har Huawei udsendt Mate 30 på sin hjemmebane i Kina, hvor den avancerede mobil angiveligt sælger rigtig godt….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længe skal det være