Computerspil købes i december

Kommer Gmail til Outlook?

Alle de store softwarehuse afprøver løbende nye funktioner og features. Ofte bliver de opdaget, fordi det foregår blandt brugere på internet, som ikke kan holde kæft om deres opgaver.

Drejer det sig om f.eks. Facebook, Google, Microsoft eller Apple, tiltrækker den slags testkørsler sig altid stor opmærksomhed, fordi nye tiltag vil berøre millioner – ja måske milliarder – af mennesker.

Således også nu Microsoft, der er blevet afsløret i planer om at integrere populære Google apps i sit Outlook mail system. Skulle det blive en realitet, vil det være en stor nyhed. Hidtil har de to konkurrenter ellers holdt deres respektive platforme stærkt adskilt.

Det var Twitter-brugeren Florian B, der opdagede Microsofts planer som den første. Hans tweets om nyheden er hurtigt blevet spredt  i de sociale medier i de seneste par dage.

(Foto: Twitter)

Microsoft har bekræftet, at testkørslerne finder sted på internet. De betyder, at man vil kunne lægge sin Google mail og kalender direkte ind i Outlook, så alle tingene kan overskues og styres fra ét sted. Det ville jo være herligt for de mange, som har både Gmail og Outlook kørende på f.eks. smartphone og pc.

Microsoft vil ikke fortælle, hvor mange testkørere man har i gang. Men skulle I få et pop-up vindue på skærmen, der siger ”Add your Google Mail and Calendar to Outlook”, er I en af de udvalgte.

Efterfølgende vil man kunne skifte lynhurtigt mellem sine Outlook og Gmail indbokse og browse i ens forskellige Drive dokumenter i skyen. Lige nu kan man dog kun synkronisere en enhelt Gmail konto til Outlook, men mon ikke det udvides til flere. Mange mennesker har jo adskillige e-mail adresser.

Microsoft oplyser til flere amerikanske nyhedsmedier, at de nye Outlook features afprøves med et mindre antal brugere. Om de nye funktioner bliver en realitet for alle Outlook anvendere, er ikke afgjort endnu….

(Artiklens indledningsfoto: Webaroo / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Computerspil købes i december