Dude er en trappestige med melodier i

Kold tyrker fra Facebook og co

Sociale medier er i dag en meget vigtig byggesten i det digitale samfund. De har gennem de seneste ti år revolutioneret den måde, vi kommunikerer med hinanden på.

Mange vil jo nok være enige med mig, at det er svært at have et socialt liv, uden at Facebook, Twitter og co på en eller måde bliver involveret, når vi holder kontakt med venner, familie og verden længere væk end vores egen by.

Derfor er resultaterne fra en ny amerikansk undersøgelse noget overraskende. Her påstår seks af ti voksne (59 pct), at de let kan undvære sociale medier.

(Kilde: https://www.statista.com/ )

Sværest er det for den yngste aldersgruppe. De 18- til 24-årige er de eneste, hvor et flertal (51 pct) siger, at det vil være svært at leve uden sociale medier.

Analysen fra Pew Research Center viser, at jo ældre brugerne af sociale medier – desto nemmere kan de undvære dem. Lidt mærkeligt er det dog at se, at flere 25- til 29-årige siger det end de 30- til 49-årige.

Undersøgelsen er interessant, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at mange rygere påstår det samme – nemlig at de da let kan droppe smøgerne i morgen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dude er en trappestige med melodier i