200 pct. ekstra data til 3’s brugere

Kogepladerne er også gryder

I perioder skulle alle ting bare være større: Biler, højttalere, huse, køleskabe, komfurer og tv-skærme.

Hvis vi ser bort fra biler og tv-apparater, går trenden nu den modsatte vej. Pladsen er blevet mindre, boliger dyrere – så kompakte løsninger er igen efterspurgte.

De nye MACS kogeplader er det seneste eksempel. Det cirkelrunde Micro Appartment Cooking System fylder mindre og har samtidig flere funktioner. De enkelte kogeplader kan nemlig tages ud og bruges til at holde maden varm. Direkte fra komfur til spisebord.

MACS er ikke kun elegant og pladsbesparende. Hele cirklen kan drejes 360 grader, så man hele tiden har den gryde eller pande forrest, som man arbejder med.

Som navnet antyder, mener designerne Aminreza Shokouhi, Saba Beizaei og Sasan Ghaffari fra Iran, at MACS primært skal bruges i små lejligheder med begrænset plads i køkkenet.

Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at også ejere af større køkkener kunne forelske sig i det runde design og den praktisk dobbelt-funktion. MACS kan jo sagtens afløse et traditionelt komfur eller anbringes på en koge-ø i et større køkken.

Man sparer også skabsplads, når ens pander, kasseroller og gryder sidder som del af selve komfuret eller kogepladerne. Risikoen for at brænde fingrene skal samtidig være minimal, fordi induktions-pladen, der også fungerer som låg, er effektivt isoleret fra gryden eller panden nedenunder.

Eneste problem er, at man ikke kan købe MACS endnu. Den smarte køkkenting findes kun som fungerende prototype, der venter på, at en stor hvidevare fabrikant sætter den i produktion….

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

200 pct. ekstra data til 3’s brugere