Det gode skib IKEA på vandet

Knap kickstarter dit sexliv

Engang imellem får man den tanke, at de mennesker, der finder på nye elektroniske gadges, ikke kan have et normalt fungerende samliv med et andet menneske. De må være ensomme ulve – nørder – uden fornemmelse af andres følelser og fornemmelser.

Tag nu f.eks. de nye LoveSync Sexual Consensus Buttons. Det er knapper, man skal aktivere, hvis man får lyst til at bolle med sin partner, men ikke selv tør sige det – eller forstyrre samleveren i hans eller hendes skønhedssøvn.

LoveSync fabrikanten jubler, at hans gadgets tilbyder en unik måde at øge sin seksuelle frekvens og undgå ubehagelige afvisninger.

To LoveSync knapper er nødvendige til hver dobbeltseng. De placeres på hver sit natbord og sættes i stikkontakten via en USB-ledning. Når man har lyster, trykker man på knappen – og lægger sig så til at vente.

Reagerer partneren positivt, trykker han eller hun også på sin LoveSync knap. De kommunikerer så trådløst sammen og begynder at blinke diskret – men tydeligt. Som signal for, at der er åbent for sex på tværs af sengen.

Som standard holder LoveSync vinduet åbent i et kvarter. Hvis der ikke sker noget i den tid, kan man lige så godt lægge sig til at sove. Man kan dog udvide tilbuds-tiden til flere timer eller et helt døgn. Måske praktisk, hvis samleveren er en langsom starter og ikke er til romantiske berøringer, søde ord osv.

LoveSync er i øjeblikket lagt til finansiering via iværksætter portalen Kickstarter. Efter publikums reaktion at dømme må der være behov for sådan en sex-fremmende dims.

I hvert fald er der indkommet over dobbelt så mange ordrer som ønsket – og der er stadig tre uger tilbage af tegnings-perioden.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et sæt bolle-knapper formedelst 50 USD eller 330 kroner. Levering vil ske til maj – hvis I kan holde jer så længe….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gode skib IKEA på vandet