Trene passer godt på dine ting

Kinesere kan godt lide æbler

Vi har efterhånden vænnet os til, at stort set alle smartphones produceres i Kina – og at flere og flere nye mobiler stammer fra et kinesisk varemærke.

Vi ved også, hvilke smartphones danskerne køber mest – de fleste er Apples forskellige iPhone modeller plus et par stykker fra Samsung og Huawei.

Kunne det så ikke være lidt interessant at studere, hvilke mobiltelefoner kineserne selv bruger penge på. Er det de samme smartphones, som vi kender fra de danske butikker?

Lad mig svare nej på spørgsmålet lige med det.

Apple er det eneste ikke-kinesiske mærke, der har erobret en plads i Top-10 for 2017. Eller rettere to, for iPhone 7 Plus var den næstmest solgte mobil i Kina sidste år – iPhone 7 erobrede femtepladsen.

Apple betragtes som et dyrt prestige-mærke i Kina, men da flere og flere kinesere har fået penge mellem hænderne, er de vilde med at købe udenlandske mærkevarer. Fra VW personbiler, over franske tasker til iPhones. Desuden har det uden tvivl hjulpet på Apples position, at man i løbet af 2017 satte prisen på iPhones markant ned på det kinesiske marked.

Det kinesiske marked for smartphones er domineret af indenlandske mærker. Dem findes der så mange af, at kun få kendes udenfor Kinas grænser – og slet ikke i Danmark.

Huawei, der er det tredjestørste mobil mærke her i landet, optræder end ikke med eget navn på den kinesiske Top-10. Nede i bunden af listen finder man dog to Honor telefoner, der er et datter-mærke af Huawei.

Et andet stort Kina-mærke – Lenovo – har slet ikke en model med i Top-10. Lenovo fremstiller ellers mobiler både under eget navn og som Motorola.

Ifølge analyse firmaet Counterpoint var OPPO R9S Kinas mest solgte smartphone i 2017. Den havde en markedsandel på tre pct – et bevis på, at kineserne vælger mellem rigtigt mange forskellige mobiler.

Her er Kinas mest solgte mobiltelefon OPPO R9S i lysegrøn udgave. Minder designet ikke meget om Apple?

OPPO har hele tre telefoner med i Top-10 – og søsterselskabet Vivo to. Begge mærker sælges stort set kun i Kina og nogle andre asiatiske lande. De er til gengæld så store, at OPPO og Vivo ligger blandt verdens fem største smartphone brands.

Lidt indirekte kender vi dog til OPPO og Vivo i Danmark. Familien tæller nemlig også et tredje medlem – OnePlus – som danskerne har taget imod med åbne arme. OnePlus telefonerne deler en del komponenter med fætrene fra OPPO og Vivo.

Alle telefoner på den kinesiske Top-10 er solgt i mindst en million eksemplarer om måneden. Det viser noget om markedets størrelse.

Analytikerne fra Counterpoint gør opmærksom på, at det kinesiske smartphone marked har stået nærmest bomstille i vækst i 2017. Derfor vil flere fabrikanter søge stærkere ud på de internationale eksport markeder for at undgå nedgange i produktionen.

I princippet kan det betyde, at vi får nye kinesiske smartphone mærker at se i Europa i det kommende år. Måske endda i Danmark. Det kunne netop være OPPO og Vivo eller måske Xiaomi.

Telefoner med meget smalle rammer om skærmen og et display i det aflange 18:9 format var efterårets store nyhed – både i Kina og resten af verden. Kineserne har dog ikke været vilde med det nye design, for det har ikke resulteret i et meget større salg….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trene passer godt på dine ting