Apple slår OnePlus hos 3

Kan Pixel 2 true iPhone X?

Nu er lanceringen af iPhone 8 og iPhone X kommet lidt på afstand, så folk måske kan tænke på andet end Apples nyeste smartphone generation.

I USA taler medierne naturligvis fortsat meget om især iPhone X. Dens reelle præstationer og kvaliteter kender ingen før omkring 1. november, hvor man kan købe Apples hidtil dyreste mobiltelefon.

Lige så mange overskrifter får imidlertid Google i disse dage. Først og fremmest fordi Google onsdag aften dansk tid løfter sløret for generation to af sine Pixel telefoner.

Forventningerne er enorme til Pixel 2, som mange Android tilhængere håber kan blive en direkte konkurrent til Apples kommende iPhone X.

Prismæssigt ligger Pixel 2 og iPhone X ikke voldsomt langt fra hinanden, men med hensyn til præstationer ser den nye Google snarere ud til at konkurrere med Apples iPhone 8 Plus.

Pixel 2 kommer med en Snapdragon 835 processor som så mange andre Android toptelefoner. Der er 4 GB RAM og valget mellem 64 eller 128 GB. Styresystemet er naturligvis det nye Android 8.0 Oreo.

Ligesom hos Apple iPhone 8 kan man få Pixel 2 i to forskellige udgaver. Den lille har en 5 tommers skærm med beskeden Full HD grafik (1.920 x 1.080 punkter), mens Pixel 2 XL byder på flot Quad HD kvalitet på et stort 6 tommers display.

Meget er ikke sluppet ud om kameraerne på Pixel 2, men Google har tradition for at levere fremragende billedskydere på sine smartphones. Vi må vente at se indtil i morgen aften.

De nye billeder af Pixel 2, som jeg illustrerer denne artikel med, viser telefonen i et ekstra beskyttelses-cover. Selve telefonen vil være langt mere elegant at se på.

Til gengæld afslører billederne en del detaljer. F.eks. får Pixel 2 stereo-højttalere på fronten, og det traditionelle hovedtelefon stik er slettet. Desuden kan Android-kendere se, at der kommer ændringer i brugerfladen.

Den første generation af Pixel telefoner nåede aldrig rigtigt til Danmark. Vi kan håbe, at Google denne gang har bestilt et højere styktal hos HTC – det er her, de bliver bygget – så også mindre markeder som f.eks. det danske kan betjenes.

I USA ventes en Google Pixel XL at skulle koste 949 USD. Det er kun 50 dollars mindre end iPhone X. Den lille Pixel model fås fra 749 USD – det er prismæssigt midt imellem iPhone 8 og iPhone 8 Plus….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple slår OnePlus hos 3