Galaxy Note 10 er smuk og stærk

Hård kamp om YouTube toppen

Med deres farverige mix af dans, romance, musik og lidt intriger undervejs er de indiske Bollywood film ikke kun vildt populære i det store land i Asien. De ses også mange andre steder i verden og er blevet et megahit på YouTube.

Faktisk er Bollywood musik-kanalen den mest besøgte på YouTube for tiden. Med 107,5 millioner følgere har den slået svenskeren Felix Kjellberg af pinden. Han har ellers i fem år været nummer ét på YouTube, hvor han optræder som PewDePie.

Hans kanal har ”kun” 98,7 millioner abonnenter. Kun er måske også forkert sagt. Kjellberg har trods alt 17 gange flere faste seere, end der bor mennesker i Danmark.

For et halvt år siden kæmpede T-Series og PewDiePie side om side i toppen af YouTube listen, men i perioden siden har tilhængere af musikken fra indiske Bollywood film taget en klar føring. Glad musik tiltaler åbenbart flere mennesker end anmeldelser af comedy og anmeldelser af computerspil.

Svenskeren Felix Kjellberg har mistet sin status som YouTubes mest populære. (Foto: Cannes Film Festival)

Da Kjellberg kunne mærke den indiske ånde i nakken, allierede han sig med en håndfuld andre youtubere for at latterliggøre Bollywood bølgen.

PewDiePie og co. købte bl.a. dyre reklame-pladser i forbindelse med årets Super Bowl finale i amerikansk fodbold. Reklamerne skulle få folk til at droppe T-Series og i stedet se de goe gamle YouTube kanaler som f.eks. PewDiePies.

Kampagnen ser ikke ud til at have det ønskede resultat. Til gengæld morer man sig over PewDiePies håne musikvideo ”Bitch Lasagna”. Den er foreløbig blevet set 290 millioner gange på YouTube.

“Bitch Lasagna” fik selvfølgelig Bollywoods tilhængere op på palmerne. De producerede mod-videoer, der skulle gøre PewDiePie og co til grin og lokke folk til at abonnere på de indiske soundtracks i stedet for. Det er lykkedes rigtig godt.

Her er den aktuelle Top-10 på YouTube.. (Infografik: Statista.com)

Krigen mellem Bollywood og den svenske superstar har været et underholdende element på YouTube igennem det seneste års tid. Mange har sikkert meldt sig som followers hos begge de stridende parter for at kunne følge med dagligt i stridighederne.

Musik og underholdning dominerer i det hele taget YouTube, Langt de fleste kanaler i Top-10 hører til de kategorier. Det gælder også nummer fire på listen – Cocomelon – der tilbyder video underholdning til børn.

Netop børn og YouTube var emnet for en anden artikel, som jeg publicerede på Leifshows for en uge siden. I den kan I bl.a. læse, hvor mange penge små koreanske YouTube stars kan tjene på at anmelde legetøj og børnemode online…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galaxy Note 10 er smuk og stærk