Hovedstadens betydning for et land

IWC pilotur i den klassiske stil

Selvom smartwatches omsider ser ud til at komme i gang sådan rent salgsmæssigt, er der mange, som fortsat holder sig til de klassiske analoge ure. Det gælder især hos de lidt dyrere – og meget dyre ure – hvis ejere ikke mener, at det er stilfuldt og ”classy” at gå rundt med en digital skærm på håndleddet.

Det kan godt være, at man gør den slags i science-fiction film eller i Apples reklamer, men i den ægte virkelighed passer et Rolex, IWC, Omega eller Breitling bedre til en stor BMW, Bentley, Mercedes, Range-Rover eller Ferrari.

IWC fra Schaffhausen ved Rhinen i Schweiz lever fuldt op til det klassiske renommé. Firmaets ure er små mekaniske mesterværker. De er klassisk flotte, og de er dyre.

Det gælder også for det nye IWC Big Pilot’s Watch Annual Calendar Edition, der er inspireret af den berømte novelle ”Den lille Prins”. Den er skrevet af den franske forfatter, journalist og pilot Antoine de Sainy Exupery, der forsvandt under mystiske omstændigheder i sit to-motorers propelfly i Middelhavet i 1944.

Ikke, at det nye ur er beregnet specielt til piloter på vandfly – men det er altså vandtæt ned til 60 meters dybde. Uret er stort og maskulint med sin tykke urkasse på 46,2 mm i diameter – og ligesom ens ure fra drengetiden har det selvlysende tal så man kan se klokken i både lys og mørke.

Urskiven har en mørk tobaks-brun kulør, der passer fint sammen med urkassen i 18 karant rødguld. Også mange andre detaljer i uret er udført i rødguld inklusive nogle af urets indre mekaniske dele.

På bagsiden ser man det karakteristiske omrids af et P38 Lightning fra anden verdenskrig – udført i rødt guld.

Dem har man i øvrigt fuldt udsyn til, hvis man vender IWC uret om. Bagsiden er nemlig et stort vindue i safirglas, hvor IWC også har anbragt omridset af et Lockheed P-38 Lightning fly. Det var som pilot i et af den type jagerbomber, som Saint Exupery formentlig blev skudt ned i ud for Marseille den 31. juli 1944.

Hjertet i IWC nyheden er et mekanisk IWC Caliber 52850 værk med et Pellaton optræk af keramiske materialer. De skal sikre en præcis drift gennem mange år og en syv-dages reserve, inden man skal trække uret op igen.

IWC Big Pilot leveres med urremme i det fineste brune kalveskind fra italienske Santoni. Det henvender sig nok mest til samlere eller piloter med en historisk åre. Mange af dem vil være parate til at betale 32.400 USD for en sjældende tidsviser på deres underarm. Det svarer til ca. 209.000 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hovedstadens betydning for et land