USA elsker plastik kirurger

Is kommer da i små kapsler

Selvfølgelig kan man da købe ismaskiner. Også lidt mindre andre slagsen, der passer til familiens behov for kolde lækkerier. De har bare det problem, at de kræver en del manuelle forberedelser – og så skal man lave ret store portioner ad gangen.

Sydkoreanske LG – dem vi kender fra tv-skærmene – har kigget Nestle og de andre kaffefabrikanter over skulderen. LG vil nemlig levere is i små kapsler. Præcist som Nespresso. Bare koldt og frossent.

Snow White kalder LG sit nye koncept, der blev præsenteret for første gang i forbindelse med den store SXSW messe for kreativitet i Texas forleden. Ismaskinen vakte stor opsigt og fik mange forespørgsler. Desværre var den kun en fungerende prototype.

Det er skægt at se udviklingen hos Koreas næststørste elektronik-firma – efter Samsung. Begge har enorm succes med at producere tv-skærme. Samsung er bedre end LG til smartphones, men til gengæld ser det ud, som Lucky Goldstar – det står de to LG bogstaver for oprindeligt – har mere opfindsomme folk.

Tilbage i december skrev jeg her på bloggen om LG’s skægge HomeBrew koncept, hvor man brygger øl på køkkenbordet. Også her er der tale om små kapsler med ingredienserne til forskellige typer øl i.

Modsat en kaffemaskine – eller den nye Snow White ismaskine – tager det dog lang tid at lave en øl på LG HomeBrew. To uger er det typiske. Isen får man ud færdig efter et minut eller to.

Snow White vil have plads til to kapsler ad gangen. Den ene bestemmer den type dessert, man ønsker. Skal de være soft-ice, hårdt frossen is, sorbet, frozen yoghurt, italiensk gelato eller budding? Den anden kapsel fastlægger smags-retningen.

Når man er færdig med dagens produktion af is, lægger man en rensekapsel i LG maskinen. Den rengør så automatisk alle kanaler og rør for efterladenskaber. God idé. Lidt som en afkalker til kaffemaskinen.

Eneste store problem er, at LG endnu ikke har afsløret, hvornår Snow White kommer på markedet – og til hvilken pris….

LG’s nye Snow White ismaskine betjenes enten via et touch display på apparatet eller trådløst fra en app på mobil og tablet.

 

For nogle måneder siden præsenterede LG en ølmaskine med kapsler. Den hedder LG HomeBrew.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA elsker plastik kirurger