Surface bliver 85 pct. hurtigere

iPhone Xs fra nul til nummer uno

Mens udenlandske medier melder om, at folk køber langt flere af de helt store og dyre iPhone Xs Max telefoner, holder danskerne sig åbenbart mere beskedent til den ”lille” Xs.

I hvert fald var den nye iPhone Xs med 5,8 tommers skærm månedens mest solgte mobil hos både teleselskabet 3 og hos Telia i september. Imponerende for de nye Apple telefoner nåede ikke at komme i handelen i mere end to uger af den forløbne måned.

Danmark er et meget æble-rigtigt land, hvor over halvdelen af alle solgte smartphones er en iPhone. Det er unægtelig blevet understreget i de senere uger, hvor Apple mobilerne har sat sig på mindst halvdelen af pladserne på Top-10 salgslisten hos de to store teleselskaber.

Samsungs iPhone Xs Max konkurrent Samsung Galaxy Note9 er kommet ind på Top-10 hos Telia.

 

Begge steder har Apple også sat sig på podie pladserne med guld, sølv og bronze. Den nye iPhone Xs på førstepladsen og Xs Max lige efter på position to.

Hos 3 har Apple sågar indtaget seks af ti mulige pladser i septembers Top-10. Kun Samsung med sine to Galaxy S9 modeller, OnePlus med sin 6’er og Huawei med sin billige Mate 10 Lite har kunnet blande sig en smule i æble-invasionen.

Her er teleselskabet 3’s Top-10 i september:

  1. iPhone Xs
  2. iPhone Xs Max
  3. iPhone 8
  4. iPhone X
  5. Huawei Mate 10 Lite
  6. Samsung Galaxy S9
  7. Samsung Galaxy S9+
  8. OnePlus 6
  9. iPhone 7
  10. iPhone 8 Plus

Hos Telia har iPhones ikke helt så stor dominans. De sidder ”kun” på halvdelen af Top-10, men meget vigtigt – også på plads ét, to og tre. Det må kunne kaldes for en magt-demonstration fra Apples side.

Samsung har fået sin nye toptelefon Galaxy Note9 ind på en 8. plads hos Telia. Det er flot, for Note9 ligger i samme prisklasse omkring de 10.000 kroner som Apples nye iPhone Xs’ere.

Huaweis fremragende P20 Pro telefon med tre kameraer på ryggen er den tiende mest solgte mobil hos Telia.

Telias september salg af mobiltelefoner har koncentreret sig om kun tre mærker – Apple, Samsung og Huawei – mens teleselskabet 3 har en lille smule mere spredning med fire.

Her er septembers Top-10 hos Telia:

  1. iPhone Xs
  2. iPhone Xs
  3. iPhone X
  4. Samsung Galaxy S9
  5. Huawei Mate P20 Lite
  6. iPhone 8
  7. iPhone 8 Plus
  8. Samsung Galaxy Note9
  9. Samsung Galaxy S9+
  10. Huawei P20 Pro

Det bliver spændende at se om en måned, om 3’s nye mobilmærke Xiaomi kan begynde at blande sig med de store på det danske marked. Xiaomi er verdens fjerde-største, men det bliver næppe nemt at flytte Danmarks tre store.

Omvendt er det jo lykkedes imponerende flot for Huawei. For et par år siden var der stadig mange, som rynkede på næsen af et rent kinesisk mærke. I dag har danskerne lært at udtale Huawei og gjort mærket til landets næststørste. Større i salg i de senere måneder end Samsung.

Oktober byder også på lanceringer af den nye OnePlus 6T model og Huaweis næste top-serie ved navn Mate 20. Begge mærker kan formentlig skabe lidt ravage i næste måneds Top-10. Om de kan vælte Apple af toppladserne, er dog mere tvivlsomt.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surface bliver 85 pct. hurtigere