LG højttaler med touch skærm

iPhone X presser priserne op

Én ting er, at prisen på Apples seneste iPhone X chokerede en del mennesker. Nu skulle man pludseligt betale over 10.000 kroner for en mobiltelefon.

Så højt oppe havde vi ellers ikke været i pris i Danmark til pionérdagene i 1980’erne, hvor en NMT mobiltelefon på fem kilo kunne koste over 20.000 kroner.

Historiens hidtil dyreste iPhone kan man selvfølgelig gå en bue udenom, hvis man ikke vil betale så meget. Apple har også glimrende nye iPhone 8’ere til noget lavere pris.

Men at priserne på en ny smartphone er steget med 10 pct. i gennemsnit, siden iPhone X kom på markedet, er til gengæld sværere at undgå.

Ifølge det store analyse institut GfK er iPhone X mere end tre gange så dyr som den gennemsnitlige smartphone, der blev solgt i verden i 2017. Apples supertelefon koster fra 999 målt i US dollar, mens alle andre mobiler i snit blev betalt med 363 USD.

GfK har samtidig regnet sig frem til, at den gennemsnitlige smartphone blev 10 pct. dyrere i løbet af oktober, november og december sidste år. Fra 323 USD i september til 363 i december. Det er lige i den periode, hvor Apple sendte sin iPhone X på markedet og fik millioner af mennesker til at tømme deres sparegris.

Det globale smartphone marked steg nemlig med kun én procent i antal solgte enheder i den periode, mens værdien af de solgte mobiler voksede med 11 pct. Det må jo betyde, at hver telefon koster mere i snit.

Forklaringen kan dog også være, at flere folk end tidligere køber dyrere mobiler. Nu har de tidligere haft måske tre eller flere telefoner i deres liv, så denne gang skulle det være en topmodel.

Smartphone fabrikanterne gør, hvad de kan for at fremme den trend. De reklamerer mest for deres dyre telefoner med store skærme, supersmalle rammer og kraftige processorer – og det påvirker jo publikum….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG højttaler med touch skærm