Medarbejdere er ofte det svage led

iPhone SE 2 først til september

I over et år har publikum nu måttet vente på en afløser for den lille aldrende iPhone SE. Mens Apple rullede den ene store nyhed – også fysisk – efter den anden ud på markedet.

Lige så længe har rygterne om en ny iPhone SE også verseret. For Apple ville vel ikke være så dum at ignorere sin billigste mobil? I Danmark er SE f.eks. den klart mest solgte iPhone nogensinde – og den er stadig populær hos de mange, som ikke vil have en stor klods liggende i lommen eller i dametasken.

Normalt plejer Apple at lancere nye SE modeller om foråret, mens de større og dyrere præsenteres i september. Sådan bliver det ikke i år. Ifølge de seneste forlydender kommer den nye iPhone SE 2 spadserende ind på scenen i niende måned – sammen med tre nye smartphones i iPhone X design.

Sådan kender vi alle iPhone SE. Lidt buttet, men meget handy.

Informationen kommer fra den japanske blog Macotakara, der ligesom tilsvarende kinesiske blogs ofte er de mest velinformerede. Bedre end f.eks. mange europæiske og amerikanske Apple og Android ”eksperter”.

Diskussionen blandt spåmændene kører i øjeblikket på to fronter: Får iPhone SE et helt nyt design a la iPhone X, eller beholder Apple sit velkendte baby-phone udseende? Det andet spørgsmål er, om SE får et indhak i toppen af skærmen – en ”notch” – ligesom sin største søster.

Macotakara er tilmed ude med en nyhed om, at Apple vil komme med to iPhone SE 2 størrelser. Den ene som nu med lille 4 tommers skærm – den anden med et stort display på 6 tommer.

Den sidste historie tror jeg dog ikke på. En stor SE ville jo smadre hele ideen med at have en mobil til pigehænder. Mon ikke japanerne blander tingene sammen og refererer til en ny billigere iPhone X, som også skal dukke op til september – måske som iPhone 9.

Diskussionen på nettet kører i øjeblikket på, hvorvidt en ny iPhone SE skal arve et hak i skærmen fra sin succesrige storebror X. Alle er dog enige om, at SE2 får mere moderne klæder med tyndere ramme om displayet.

Skulle det alligevel være korrekt, ville Apple skabe en discount familie af iPhones. Præcist som Huawei går med sit Honor mærke eller Samsung med sine serier af Galaxy A og J telefoner.

Det ville bare være meget mærkeligt, om Apple lige pludseligt gik bort fra den strategi, de har tjent milliarder på gennem årene – og som stadig fungerer. Nemlig at sælge forholdsvis få, men til gengæld dyre smartphones.

En ny iPhone SE ventes dog at få mange forbedringer og opgraderinger – de er efterhånden tiltrængt. Det gælder A10 processoren fra iPhone 7, trådløs opladning og et større 1.700 mAh batteri, 2 GB RAM og valget mellem 32 og 128 GB lager. Også kameraerne får en oppudsning….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Medarbejdere er ofte det svage led