Rodeo i svømmepølen

iPhone og Snapchat er cool for de unge

Apple sidder bare på teenagerne og på deres penge.

Nu viser en ny rundspørge, at teenagernes loyalitet over for især iPhone er højere end, den nogensinde har været før.  Samtidig markerer SnapChat sig som de unges klart foretrukne sociale medie.

81 pct. af teenagerne i USA siger til investerings banken Piper Jaffrays, at deres næste smartphone skal være en iPhone.

Det er seks procent flere end for et år siden og hele 15 pct. flere end i foråret 2014. En imponerende fremgang og et utroligt tag, som Apple har i den unge del af befolkningen.

81 pct. af de amerikanske teenagere bruger i dag Snapchat.

Tallene er amerikanske – javel – men de danske ser sikkert næsten identiske ud. I USA siger 75 pct. af teenagerne f.eks, at de allerede har en iPhone. Det samme har teenierne i Danmark.

Piper Jaffrays spørger hvert halve år 5.500 teenagere om deres indkøbs-vaner og og -intentioner, så analysen er efterhånden blevet et eftertragtet trend barometer ovre i Amerika.

Analysen afslører således meget tydeligt, at smartwatches ligger meget længere nede på ønskelisten hos teenagere end en ny smartphone.

Facebook og Twitter er på vej ned hos teenagerne – Snapchat og Instagram på vej op.

Kun 13 pct. af teenagerne har således planer om at købe et Apple Watch. Samtidig må Apple lide den tort, at Fitbit er mere populære som ”wearable” hos de unge end Apples bud på et ur.

Ifølge Piper Jaffrays går trenden blandt de unge fra atkøbe produkter og mod at bruge penge på oplevelser – spise ude, videospil, sport, fitness og fritid udendørs.

Nike er f.eks. det klart stærkeste brand blandt amerikanske teenagere, mens Adidas er det hurtigst voksende varemærke.

I øvrigt viser Piper Jaffrays aktuelle analyse også, at 81 pct. af de amerikanske teenagere nu bruger Snapchat mindst én gang om måneden. Dermed udkonkurrerer Snap klart Facebook og Instagram som de unges foretrukne sociale medie….

Nike er det største modebrand hos amerikanske teenagere.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rodeo i svømmepølen