Kog jeres ris i månens faser

Internettets topmand advarer

I går var det 28 år siden, at internet fik sit store kommercielle og populære gennembrud. Den 11. marts 1989 præsenterede briten Tim Berners-Lee, hvad senere skulle blive til World Wide Web.

Berners-Lee har fortsat stor indflydelse på internets udvikling, fordi han står i spidsen for World Wide Web Consortium, der bl.a. udvikler nye åbne standarder for nettet.

I dag er internet imidlertid ikke længere styret af forskere, videnskabsmænd og entusiaster som i webbens tidlige dage. Nu er internet blevet virkeligt globalt, og regeringer og multinationale virksomheder har overtaget den reelle magt.

Tim Berners-Lee er bekymret for internets udvikling i de seneste 12 måneder. Flere og flere bruger webben til politisk propaganda, til udbredelse af løgne, kriminalitet, terror osv.

Det har fået internets ukronede konge til at ryge i blækhuset og skrive et meget interessant indlæg i det engelske dagblad ”The Guardian”.

Jeg vil ikke oversætte hele Berners-Lee’s åbne brev fra gårsdagens Guardian. Jeg nævner kun overskrifterne.

Da Tim Berners-Lee præsenterede World Wide Web for 28 år siden, var der ikke mange, som forudså, hvor vigtigt internet er i dag.

Til gengæld vil jeg opfordre til at læse artiklen i sin helhed, hvis I interesserer jer for internets historie, status og udvikling. Brug dette link.

  • Vi mister kontrol over personlige data
  • Berners-Lee frygter myndigheders stigende overvågning og indsamling af personlige data uden at spørge de involverede parter om lov. Det kan ende med, at mennesker mister interessen for at diskutere ting frit online.
  • Det er for nemt at sprede løgne
  • Fake news. Falske nyheder. De er blevet en voksende problem i de senere måneder. Brugen af robotter og hærskarer af ”bots” gør tingene værre.
  • Politisk reklame løber løbsk
  • Berners-Lee er foruroliget over, at politikere er begyndt at sløre deres virkelige budskab ved at bruge online markedsføring, der nogle gange siger noget helt andet til nogle målgrupper end til andre. Der er brug for mere transparens og forståelse for, hvad politikerne virkeligt mener.

World Wide Webs opfinder har også en række forslag til, hvordan situationen måske kan forbedres:

  • Bekæmp politikere og myndigheder via domstolene, hvis de misbruger internet.
  • Indførelse af ”data pods”, der kan gøre det sværere for virksomheder og myndigheder i at få adgang til personlige informationer og privat kommunikation via nettet.
  • Tvinge internet giganter som Google og Facebook til at bekæmpe falske nyheder yderligere. Det bliver ogs nødvendigt at finde en definition på, hvad der er sandt og usandt.
  • Øget kontrol og regulering af politiske kampagner på internet. De skal overholde samme regler for indholdet, som kendes fra f.eks. tv.

Læs hele Tim Berners-Lees artikel her….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kog jeres ris i månens faser