2.000 GB på denne lille stick

Instagram stryger frem

Det er jo ikke, fordi det er den store nyhed. Nemlig at teenagere skrotter de gamle sociale medier og hopper over på de mere unge og trendy services som Snapchat og Instagram.

Nu får vi det bare bekræftet en ekstra gang med en helt dugfrisk analyse, hvor 8.600 teenagere er blevet interviewet om deres social media vaner så sent som i september.

Ifølge den nye helt nye ”Taking Stock With Teens” undersøgelse fra finansfirmaet PiperJaffray er Snapchat ved at genfinde fordums styrke, mens Instagram bare stormer frem og er godt på vej til at overhale Snappen som de amerikanske teenageres sociale medie numero uno.

Flere amerikanske teenagere bruger i dag Instagram end Snapchat.

Instagram er gået helt seks procent frem siden foråret. Nu siger næsten hver tredje teenie i USA (32 pct), at de betragter den Facebook-ejede billed-baserede tjeneste som deres favorit.

Snapchat er stadig en klar nummer ét med 46 pct. Men det kunne se ud, som om Snappen er ved at gå i stå. Siden efteråret 2017 er teenagernes foretrukne sociale medie faktisk gået en procent tilbage.

Tilmed viser PiperJaffrays nye analyse, at Instagram for første gang har overhalet Snapchat i praktisk anvendelse. 85 pct. af de unge siger, at de bruger Instagram mindst én gang om måneden. Hos Snapchat er procenten 84.

(Infografik: Statista.com)

Lige så markant som Instagrams fremgang er Twitters og Facebooks nedtur hos de amerikanske unge. Kun fem procent kalder i dag Facebook deres foretrukne sociale medie – og seks procent Twitter.

Man skal dog huske, at alle disse tal stammer fra USA. De kan derfor ikke overføres direkte til danske forhold, men de giver en fin indikation af, i hvilken retning vinden blæser.

I Danmark bruger 65 pct. af befolkningen over 13 år Facebook. Snapchat er nummer to med 22 pct. Instagram følger efter med ca. 20 pct, mens Twitter må nøjes med ca. fem procent markedsandel her i landet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2.000 GB på denne lille stick