Her bliver øretelefoner til et smykke

Influencer marketing eksploderer

De fleste mennesker har vel efterhånden opdaget, at der bliver færre og færre forskellige aviser at læse i på papir. Højglans magasiner har deres årlige top-punkt lige nu op til jul, men uddør ellers langsomt på papir.

Folk lader sig i stedet inspirere online. Via laptop, smartphone eller tablet. Afsenderne er bloggere eller influencere, der er det pæne ord for kommercielle skribenter på Facebook, Instagram, YouTube, Snapchat, Pinterest, TikTok og Twitter.

De færreste virksomhed med forbruger-produkter tør gå udenom bloggerne, der vinder større og større indflydelse hos især det yngre publikum. Et aktuelt eksempel er, at den store tyske online butik Tchibo har købt to kendte danske influencere Mascha Vang og Ditte Julie til en stor jule-kampagne.

Virksomheders udgifter til ”influencer marketing” og sponsoreret indhold er samtidig vokset med raketfart i de seneste fem år. I Danmark er denne del af reklame-verdenen stadig i sin vorden, mens den florerer helt vildt i f.eks. USA, Sydkorea, Kina og Japan.

(Infografik: Statista.com)

Ifølge en ny analyse fra marketing bureauet Izea er prisen for et sponsoreret billede på Instagram steget med 44 procent fra 2018 til 2019. I USA kostede et foto i et betalt Instagram indlæg i gennemsit 381 dollars i USA. I dag koster det 1.643.

Amerikanske firmaer og politikere betaler nu også 422 dollars for et sponsoreret Twitter indlæg. For fire år siden kunne det i snit fås 12 gange billigere – for 34 dollars.

YouTube er fortsat den klart dyreste online platform at købe sig ind på, men falder i modsætning til Instagram i pris. En betalt video hos en influencer koster i dag i gennemsnit 6.700 dollars mod 8.000 i 2017.

Bemærk, at disse priser er et gennemsnit – og markedets mest succesrige bloggere koster meget, meget mere. Berømte influencere som f.eks. tv-stjernen Kim Kardashian tager op til en halv million dollars for et kommercielt indlæg på Instagram….

(Artiklens indledningsfoto: Gerd Altmann / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver øretelefoner til et smykke