Nu skal bilen selv spille musik

Indien overhaler snart Kina

I øjeblikket har vores lille klode næsten 7,6 milliarder mennesker, og vi bliver flere år efter år, selvom væksten i fødsler er sagtnet noget i de senere år.

Ifølge en ny rapport fra FN vokser verdens befolkningstal med 1,1 pct. – svarende til, at der kommer 83.000 ekstra mennesker hvert år. Senest i 2030 vil vi passere de 8 milliarder og i 2050 nå 9,8 milliarder.

En anden ”vækst motor” er, at folk bliver ældre og ældre. Lige nu er 962 millioner mennesker 60 år eller derover i verden. Det er 13 pct. af befolkningen. I 2030 vil der være 1,4 milliarder ældre og 2,1 milliard i 2100 – spår FN. Med andre ord er jorden på vej til at blive en klode af gamle.

Ti lande står for over 50 pct. af verdens befolknings-tilvækst nu og frem til 2050 – Indien, USA, Nigeria, Congo, Pakistan, Etiopien, Indonesien, Tanzania, Uganda og Ægypten.

Inderne avler så mange børn, at landet inden syv år fra nu vil overhale Kina som klodens befolknings-rigeste land.

Nigeria har den stærkeste befolknings-vækst i øjeblikket og vil senest i 2050 passere USA og tage tredjepladsen som det land på kloden, som rummer flest mennesker.

Tal fra FN’s ”World Population Prospects” rapport ligger til grund for denne nye infografik fra Statista. Den viser befolkningstallet i år og i 2050 i verdens 10 største lande….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu skal bilen selv spille musik