USA skærper igen tonen mod Huawei

I 2020 har telefoner 108 MP kamera

Først var det de digitale spejlrefleks-kameraer, der gennem mange år kappedes vildt om levere billedsensorer med stadig flere pixels. I dag er den konkurrence overtaget af mobiltelefonerne, der næsten for hver eneste nye generation kan prale af mange flere billedpunkter ombord.

I de senere år kørte det mobile kapløb ellers mere på kvalitet end på kvantitet. Mange pixels er ikke nødvendigvis lig med bedre billeder.

Det blev så afløst af racet om flere og flere kameraer i hver smartphone. I dag er to standard, tre helt almindeligt og fire toppen. Dertil kommet dobbelte selfie-kameraer på fronten. Godt at mobilerne har fået kunstig intelligens til at styre de mange billedskydere.

Apple iPhone 11 vil i topmodellerne få tre kameraer, der er anbragt på denne måde. Premiere i september.

Nu kunne det dog se ud til, at kapløbet flytter over på en anden bane igen. I år hoppede pixel-tallet på mange nye smartphones i de dyrere klasser op på 48 megapixel. En lukrativ forretning for Sony, der længe var ene om at kunne producere så højt-opløsende billedsensorer i de små udgaver. Større CMOS baserede sensorer kendes fra moderne fotokameraer.

Hvis man kan stole på de kinesiske sociale medier – og det kan man som regel, når det gælder nyheder om ny mobil-teknologi – vil de 48 megapixel kun være et kort stop på vejen.

Allerede til efteråret vil vi se de første smartphones med 60 og 64 megapixel. Samsung har allerede sensorerne klar. Det er derfor et spørgsmål, om Samsung vil overraske verden ved at præsentere den nye Galaxy Note 10 topmodel med 64 MP kamera ombord. Det vil i givet fald være til september.

Mere sandsynligt er det dog, at Samsung venter en måned ekstra. Så vil det nye super-kamera sidde i en ny Galaxy A-serie mobil. Netop A-serien har sydkoreanerne til at være stedet, hvor helt nye features bliver afprøvet.

Huaweis kommende Mate 30 Pro telefon ventes at få kameraerne anbragt på denne måde. Hoved-objektivet i midten vil få kvaliteter, der er taget direkte fra professionelle filmkameraer. Premiere i september eller oktober.

Det var f.eks. en Galaxy A mobil, der var verdens første med fire kameraer på ryggen. Galaxy A var også første sted, hvor Samsung begyndte at bore huller i skærmglasset, hvor selfie kameraet kunne titte igennem. Senere er samme trick blevet adopteret med succes i de dyrere Galaxy S10 telefoner.

Men som sagt – det er kun et trin på vejen. Således vil flere kinesiske bloggere vide, at smartphones vil få 100 megapixel (MP) billedsensorer allerede i 2020. Mere præcist vil det være 108.

Det vil ikke kun være over tre gange flere billedpunkter at gøre godt med, end hvad der betragtes som fint nu om dage – nemlig 32 MP. Næste år vil de bedste smartphones også fo 10 gange optisk zoom. Altså den ægte vare – ikke den digitale zoom, hvor computeren forstørrer billedet.

Nyheden fra Kina afslører ikke noget om, hvilken sensor-fabrikant der skal komme først med de nye super-kameraer. De vil dog sandsynligvis bruge den såkaldte 4 til 1 teknologi, således at det endelige foto bliver på 27 megapixels….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA skærper igen tonen mod Huawei