Fortnite præmier større end Wimbledons

Hvor vild kan man være med Pokémon?

I november sidste år vakte en 71-årig bedstefar fra Taiwan opsigt i sociale medier, da historien om hans passion for ”Pokémon Go” spillet gik verden rundt via internet.

Chen San-yuan havde nemlig monteret 11 smartphones på styret af sin cykel, så han nemmere kunne finde rundt i sin jagt på virtuelle præmier og online monstre.

Nu er Chens Pokémon entusiasme accellereret yderligere. Ifølge kinesiske medier og Facebook har han nemlig udvidet til 30 smartphones på samme cykel.

Taiwans største mobiltelefon fabrikant – Asus – har klogt nok hyret den 71-årige Pokémon fan som ambassadør for sine Zenfone Max Pro smartphones.

Hvordan den gamle mand kan balancere rundt med så mange mobiltelefoner foran sig, er blot én ting. Hvordan han samtidig kan holde øje med trafikken, er noget helt andet.

Men imponerende ser det ud, når ”Pokémon Go Grandpa” cykler rundt med alle 30 ASUS Zenfone Max Pro telefoner tændt – og hans øjne fæstnet på de mange skærme, der viser hver sin situation fra det populære computerspil. Det kan man da kalde multitasking.

ASUS, der i øvrigt er Taiwans største fabrikant af smartphones og laptop, har ganske klogt hyret Chen San-yuan som ambassadør for mærket.

For et år siden havde den taiwanesiske Pokémon bedstefar 11 smartphones monteret på sin cykel. Siden er de øget til 21 og nu 30!

Den spil-gale bedstefar dukkede op på intenret første gang i maj sidste år. Da blev han opdaget af de kinesiske sociale medier og derefter amerikanske Reddit. Dengang havde han kun seks mobiltelefoner monteret på sin cykel.

I november var antallet øget til 11 og nu 30. Hvad bliver det næste om et halvt år? Til den tid må Chen San-yuan have fået monteret støttehjul på sin cykel for at kunne holde balancen. Eller han er skiftet til en elcykel. Det må alt andet lige være tungt at trampe i modvind med alle de mobiler foran sig.

Denne video er fire måneder gammel. Denn viser Pokémon bedstefar’en med 21 skærme. Siden har han udvidet med yderligere ni….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fortnite præmier større end Wimbledons