X og 8 bliver de nye iPhone navne

Hvor vandtæt er din mobil?

Stort set alle nye smartphones kan tåle vand og støv. Det hævder fabrikanterne i hvert fald, men hvor meget kan man stole på reklamerne?

Først og fremmest bruger mobilproducenterne forskellige ord og udtryk uden at sige vandtæt lige nu. ”Vandafvisende”, ”kan tåle lidt vand”, ”stænktæt” eller ”kan tages med ud i regn” er typiske undvige manøvrer for at undgå at sige, at deres smartphone næppe overlever et fald i en vandpyt, en køkkenvask eller en toiletkumme.

Sidstnævnte er faktisk et meget udbredt sted for en mobiltelefon at ende – og står på rigtigt mange anmeldelser, som forsikringsselskaberne modtager.

Desuden gemmer fabrikanterne sig bag såkaldte Ingress Protection Rating (IP) koder. De findes i mange forskellige varianter, der hver for sig betegner grader for vand- og støvtæthed.  Som regel vises IP-koder som en kombination af bogstaver og koder, hvor hvert tal har en individuel betydning.

De fleste moderne telefoner kan ”tåle” er tal i 60’erne. Nogle gange står det dog kun som ”6X” eller ”5X”, fordi fabrikanten ikke vil afsløre, hvordan han har testet sin telefon for vand og støv.

Det første tal angiver, hvor godt mobilen er sikret mod indtrængen af f.eks. støv  – og samtidig hvor godt telefonens bruger er beskyttet mod at røre ved bl.a. elektriske dele i telefonen. Tallet skal være så højt som muligt. 5 og 6 er de mest almindelige i dag og betyder henholdsvis ”støvbeskyttet” og ”støvtæt”.

Hvis I tager jeres mobiltelefon med ud i regnvejr eller under bruseren, skal den have en rating på mindst IP-63.

Det andet tal fortæller, hvor meget vand telefonen kan tåle. Skalaen for vand går fra 0 til 8 – for støv fra 0 til 6. Igen skal tallet være så højt som muligt, for så kan telefonen tåle at få vand og fugt på de fleste forskellige måder.

Seriøse smartphone fabrikanter afprøver deres produkter under mange forhold – og med vand, der kommer på mobilen på forskellige måder. De afsløres af det sidste tal i IP-koden:

0 – ingen beskyttelse

1 – lodrette vanddryp

2 – lodrette dryp med hældning

3 – bruser eller regn

4 – bruser fra alle sider

5 – spuling fra alle sider

6 – kraftig spuling fra alle sider

7 – kortvarig nedsænkning i vand. 15 til 100 cm i op til 30 minutter.

8 – Længere varende nedsænkning i vand

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

X og 8 bliver de nye iPhone navne