Coros er den trafiksikre musik-hjelm

Hvor kloge bliver digitale assistenter?

Folk begynder så småt at vænne sig til de digitale assistenter i telefoner og højttalere, som man kan snakke til og få svar tilbage fra i forståelig tale. I et enkelt tilfælde sågar på dansk og med danske dialekter.

Googles Assistent – den, der kan dansk – er nok den mest kendte. Men den har flere rivaler som f.eks. Apples Siri, Amazons Alexa, Microsofts Cortana eller Samsungs Bixby.

Alle bruger de kunstig intelligens til at forstå, hvad deres mennesker ønsker. På den måde kan de hjælpe med at fjernstyre tv, alarmer, termostater, køleskabe osv.

Samtidig kan man bruge assistenterne til at hente informationer fra internet, booke flybilletter, tjekke vejrudsigten eller holde styr på ens kalender.

De to bogstaver for Artificial Intelligence bliver en meget større del af vores liv i de kommende år. (Foto: Hitesh Choudary / Unsplash)

Alt sammen sødt og dejligt og praktisk. Men nager der ikke et eller andet sted i nakken, at de digitale assistenter kunne blive for kloge? Vi har jo alle set science-fiction film, hvor maskiner har overtaget verden.

Nogle skeptikere begynder at blinke med det gule lys, efter at Facebook har meddelt, at man er op vej med en digital assistent, der rummer ”sund, menneskelig forstand”.

Den skal ifølge Facebook bruges til at give brugerne mulighed for at føre en meget bedre samtale med fremtidens assistent. Den gør ikke bare ting, den får besked på. Den kan også argumentere for, hvorfor den gør nogle til helt af sig selv.

I den forbindelse vil Facebook naturligvis udnytte den utrolige mængde data, som det sociale medie har opsamlet om hver af sine brugere. Assistenten kan derfor blive meget personlig og kende sin ”herre” lige så godt som en levende butler eller kammertjener.

Facebook er dybt involveret i kunstig intelligens og digitale assistenter, der kan meget mere end Alexa, Siri eller Google Assistent i dag.

”Fremtidens digitale assistenter har en enorm baggrundsviden. Man vil kunne føre både en samtale og en diskussion med dem. Om snart sagt alle temaer. Der vil dog nok gå et par år eller mere, før vi ser dem,” fortæller Yann LeCun til den britiske avis Financial Times.

LeCun er ansvarlig for udviklingen af kunstig intelligens hos Facebook. Her arbejder man i øjeblikket på at lære assistenterne at forudse ting bedre. Det er de ikke ret gode til, medmindre de kan agere i begrænsede rammer og på basis af store datamængder.

I interviewet med den britiske avis antyder Yann LeCun, at Facebook kunne udvikle egne chips til lærende maskiner – for at gøre dem mere effektive.

Hvis Facebook skulle gøre det, vil det sociale medie offentliggøre teknologien, så alle kan få glæde af dem. Facebook vil ikke holde den hemmelig og for sig selv. Samme princip har Facebook brugt ved at give teknikken fra sine store datacentre fri.

Facebooks chef for kunstig intelligens, Yann LeCun, fortæller om de digitale assistenters fremtid i vores hverdag.

Nutildags foregår kunstig intelligens og maskin-læring ved at tilføre en computer store datamængder, som den kan trække statistikker og mønstre ud fra. Dette princip bruges bl.a. i kameraer på moderne smartphones, der kan genkende fotomotiver og indstille sig selv derefter.

Facebook selv har taget kunstig intelligens i anvendelse til at genkende opslag, der rummer ulovligt indhold – f.eks. terror budskaber eller nøgne mennesker.

Næste trin for Facebook er at få den kunstige intelligens til kunne arbejde med video og tv i ”real time”. Noget, der vil kræve betydelig stærkere computere og software end i dag….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Coros er den trafiksikre musik-hjelm