Hvor farligt er skærmens blå lys?

I gamle dage var det stråling fra mobiltelefonerne, der fik skyld for alle mulige skader på de mennesker, som talte i mobilerne.

I de senere år er der blevet mere tavst omkring stråleriet. Måske fordi forskellige undersøgelser har vist de præcist modsatte resultater. De ligesom udbalancerer hinanden.

På det seneste er der til gengæld kommet mange flere advarsler mod det blå lys, der stråler fra mobiltelefoner. Det skulle forhindre folk i at falde søvn om natten, når de ligger med mobilen tændt i sengen.

Nu får alarmerne mod det blå lys en kraftig forstærkning. Samtidig understreger forskere, at det blå lys fra tv, computerskærme og tablets er lige så farligt som mobiltelefonernes. Alle kan forstyrre kroppens døgnrytme ganske alvorligt.

Et nyt studie fra University of Toledo i den amerikanske delstat Ohio har kigget nærmere på, hvordan blåt lys kan påvirke vores syn og i værste fald skade vores øjne. Derfor fraråder forskerne meget klart,, at man kigger på mobiltelefoners og tabletters skærme i mørke:

”Vi er konstant udsat for blå lysstråler. Øjets hornhinde og linse kan ikke blokere eller reflektere det blå,” siger en af analysens forfattere Ajith Karunarathne.

Vores syn afhænger grundlæggende af et molekyle ved navn Retinal, der sidder i nethinden og føler lyset. Molekylets signal sendes videre til hjernen, der forvandler det til et billede.

Ifølge Karunarathne har vi brug for en konstant tilførsel af retinal molekyle for at kunne se. Øjets fotoceller er ubrugelige uden retinal, som sunde øjne producerer selv.

Udsættes øjet for meget blå lys, kan retinal molekylet vende sig mod kroppen og danne kemikalier, der ødelægger cellerne med fotoceller i. Med andre ord er blåt lys fra skærme det rene gift for vores syn. Og hvad værre er – øjet kan ikke gendanne ødelagte fotoceller.

Forskerne i Ohio har offentliggjort deres resultater i det respekterede tidskrift ”Scientific Reports”. Her fortæller de bl.a, at andre farver i det synlige spektrum som grøn, gul og rød ikke får retinal molekylerne til at reagere på samme negative måde som det blå.

Det næste trin for forskerne bliver at måle meget nøjagtigt, hvor store eller små mængder blåt lys, der får retinal molekylerne til at trigge.

Samtidig vil forskerne måle, hvor meget blåt lys der reelt set kommer fra et større antal populære gadges som smartphones og tablets.

Mængden er ikke særlig stor. Problemet er snarere, at mange mennesker udsætter sig for den blå stråling nærmest hele døgnet rundt.

Flere skærm- og smartphone-fabrikanter er godt klar over risikoen og har derfor indbygget blå-lys filtre i deres produkter. Alene dét er en stor hjælp.

Toledo-forskernes arbejde kan imidlertid også få betydning et helt andet sted. Nemlig i forståelsen af, hvordan det menneskelige øje ældes gennem årene. Det fænomen, som øjenlægerne kalder ”makulær degeneration.”

Faktum er jo, at vores øjne ikke kun påvirkes af blåt lys fra skærme. Gennem livet udsættes vi for det i forbindelse med f.eks. sollys….