Hvor dristig er du kreativt?

Hvis du vil passe rigtig godt på din mobil

Når man nu har ofret mange tusinde kroner på en ny iPhone, er det værste, der kan ske, at mobilen forsvinder. Man glemmer den, eller den dejlige nye gadget blivet tyvstjålet af andre.

Begge muligheder bliver nærmest elimineret, hvis man køber det nye Safeskin Anti-theft iPhone Safety System til sin Apple mobil. Det ligner et almindeligt iPhone cover i brunt læder, men kan meget, meget mere.

Selve coveret er faktisk første trin af sikkerheds-niveauet, der godt kan minde en del om et avanceret alarmsystem i en personbil.

Med den nye iPhone i hånden til en god selfie – og The Eye alarmen anbragt som armbånd.

Coveret kan nemlig ikke bare tages af. Det kræver, at man kender en talkode og en farvekombination, som skal indtastes på telefonen. Forsøger man med vold, vil mobilen udstøde en øredøvende hylen og lade sin skærm blinke vildt. Det bliver svært at være tyv og diskret.

Næste sikkerhedstrin i Safeskin er ”The Eye”. Det er en slags digital broche, som man kan bære overalt på sit tøj eller sin taske – eventuelt som et armbånd. ”Øjet” står i trådløs Bluetooth forbindelse med ens iPhone og vil både beepe og blinke, hvis de to fjernes for meget fra hinanden. Alarm afstanden kan man selv indstille på den medfølgende Safeskin app.

Hvis det alligevel skulle ske, vil The Eye automatisk aktivere en låse-skærm på telefonen. Tyven vil slet ikke få adgang til displayet for at gætte ens adgangskode. Telefonen er bare lukket og slukket. Sådan ser det i hvert fald ud.

For iPhonen er faktisk stadig vågen og kan slet ikke slukkes helt, medmindre man kender en særlig kode – der er den samme som til at vække den igen. ”Snydesøvnen” gør, at ejeren fortsat kan se, hvor den bortkomne telefon befinder sig via online services som Find my Phone.

Safeskin coveret og The Eye alarmen holder øje med hinanden hele tiden.

Dem kan man koble sig på fra alle andre mobiltelefoner, laptops, tablets eller pc’er, hvis man har oprettet en brugerkonto i forvejen. Så vil man et øjeblik efter få et digitalt landkort på skærmen, hvor man kan se præcist, hvor telefonen og The Eye befinder sig – inklusive GPS koordinater.

Selve Safeskin coveret er fremstillet af PC ABS – et fleksibelt materiale, der absorberer stød og bump. Iklædt coveret kan din iPhone sågar overleve mindre fald. Safeskine har desuden forhøjede rammer omkring skærmen, så skrammer og direkte fysisk berøring af displayet forhindres.

Som hos mange andre ”trackers” arbejder Safeskin og The Eyes sammen med en app på telefonen. App’en har en række standard opsætninger, som de fleste vil kunne bruge. Alternativt kan man justere og indstille funktionerne helt efter ens eget ønske. Det kan f.eks. være SafeZones i hjemmet eller på kontoret, hvor telefonen ikke skal gå i baglås og aktivere alarmen, når grænserne overtrædes.

Trackr samler  i øjeblikket penge ind til en storproduktion af det supersikre Safeskin cover til iPhone. Det sker via iværksætter portalen Indiegogo, hvor man kan forudbestille et eksemplar til favørprisen 75 USD – ca. 450 kroner. Levering vil efter planen ske i juli….

The Eye alarmen kan placeres overalt på ens tøj.

Safeskin og The Eye passer fint til rygsækken.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor dristig er du kreativt?