Xenxo er den kloge ring

Hvilke nyhedskilder tror I mest på?

Tilbage i januar fortalte Facebook, at man ville forsøge at tackle problemet med Fake News ved at spørge sine brugere om, hvilke medier og kilder de stoler på – og hvilke de mener spreder løgne og propaganda.

Det skete ved hjælp af et ganske enkelt spørgeskema, hvor brugerne blev spurgt, om de kunne genkende et antal websites – og om hvor meget de stolede på sidens indhold. Fuldstændigt, meget, noget, kun lidt eller slet ikke.

I første omgang introducerede Facebook den mere eller mindre brugerstyrede ”censur” på det amerikanske marked, hvor den ikke uventet høstede en masse kritik.

Men tilsyneladende har den været en succes for Facebook. For i går meddelte verdens største sociale medie, at det nu udvider tilbuddet til en række europæiske lande.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters introduceres spørgeskemaerne i den kommende tid i Tyskland, Storbritannien, Italien, Frankrig og Spanien. Danmark er ikke nævnt på listen.

I USA vil Facebook benytte resultaterne fra afstemningen til at op- eller ned-prioritere mediers placering i brugers nyhedsstrøm i det sociale medie. Om historierne vil dukke op øverst på skærmen, om de bliver gemt væk længere nede – eller i værste fald bliver bandlyst, fordi de er det rene Fake News.

I Europa vil Facebook ikke gå helt så langt. Analyse resultaterne får ingen indflydelse på, hvordan mediernes historier bliver præsenteret i News Feed. I hvert fald ikke i første omgang.

Overfor nyhedsbureauet vil Facebook nemlig ikke afvise, at det vil ske på et senere tidspunkt. I givet fald vil vi meddele disse ændringer i god tid, siger en Facebook talsmand til Reuters.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xenxo er den kloge ring