Den gik ikke med Nokia

Hvilke brands betyder mest for dig?

De fleste vidste jo godt, at Apple er en vigtig ting i mange menneskers liv. Måske mest i USA, men bestemt også i lille Danmark. Husk f.eks, at over halvdelen af danskernes mobiltelefoner er en iPhone. Desuden er MacBook den absolut mest trendy laptop blandt de unge – ikke mindst hos pigerne.

Alligevel vil det måske komme som en mindre overraskelse, at tech-, telefon- og internet-relaterede navne placerer sig på det syv øverste pladser over de mest relevante brands i dag. I hvert fald for amerikanerne, for den nye undersøgelse fra Prophet er foretaget i USA.

Apple er en klar nummer ét, når Prophet spørger 12.694 amerikanske forbruger om det vigtigste varemærke i deres liv og dagligdag. Ikke en eneste føde- eller drikkevare som f.eks. Coca-Cola eller Pepsi kan tilkæmpe sig en plads i Top-20 på det nye Prophet Brand Relevance Index (BRI).

Meget flot drøner to danske varemærker ind på den amerikanske Top-25 – LEGO på en 11. og Pandora på en 23. plads. LEGO ligger lige i hælene på Spotify og Nike – og foran verdensnavne som Disney, YouTube eller PlayStation.

Prophet har ladet analyse-deltagerne vælge blandt 299 brands fra 37 forskellige brancher og industrier. De skal dække de vigtigste og mest udbredte varemærker og brands i en amerikaners bevidsthed.

I Danmark skulle Prophet nok udskifte en del af navnene, hvis bureauet fandt på at gennemføre en tilsvarende analyse på vores breddegrader. For, hvor mange almindelige danskere ved, hvad KitchenAid, PayPal og Keurig er for noget. Sidstnævnte er kaffemaskiner by the way.

At Amazon kommer ind på en andenplads i amerikanernes bevidsthed, er ikke nogen overraskelse. Det er det måske, at Android lander helt nede på en femte-plads – med ejeren Google lige efter.

Nærmest chokerende – og meget tankevækkende – for topleder etagen hos Facebook må være, at verdens største sociale medie slet ikke kan møve sig ind på Top-25. Twitter, Instagram, Snapchat, Messenger eller WhatsApp er der heller ikke. Det er til gengæld Pinterest, der har otte-ni gange færre brugere end Facebook.

Det er fjerde år i træk, at Prophet har udgivet sit Brand Relevance Index. Derfor kan analytikerne nu identificere vigtige trends og udviklinger hos forbrugerne.

Ét af dem er, at de virksomheder er de store vindere, som bliver ved med at placere brugerne i centrum af alle ting. Brands inden for digitale spil og dele-økonomi stormer frem. Også varemærker, der hjælper brugerne med at opdage nyt og spændende indhold, drøner op ad hitlisten. Her er gode eksempler Spotify og Pinterest.

Her er Prophets Top-25 over de vigtigste varemærker hos amerikanske forbrugere lige nu:

  1. Apple
  2. Amazon
  3. Pinterest
  4. Netflix
  5. Android
  6. Google
  7. Samsung
  8. KitchenAid
  9. Spotify
  10. Nike
  11. LEGO
  12. YouTube
  13. PlayStation
  14. Disney
  15. Pixar
  16. Fisher-Price
  17. Bose
  18. Intel
  19. Keurig
  20. PayPal
  21. Sony
  22. Dove
  23. Pandora
  24. Band Aid
  25. Xbox

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den gik ikke med Nokia