Pix giver dig lys på ryggen

Hver tredje streamer tv gratis

Tre af fire danske husholdninger har i dag abonnement på en streaming tjeneste til at se tv, video og film på. Endnu flere streamer musik til deres mobiltelefon.

11 pct. af de danske hjem har helt erstattet traditionelt tv (”flow tv”) med én eller flere streaming kanaler. Og seks ud af 10 foretrækker online video platforme frem for Live TV.

Dertil kommer, at 31 pct. af danskere med abonnement deler deres login med venner, familie og bekendte. Det er ulovligt, men betyder i praksis, at hver tredje dansker ser gratis streaming tv!

Tallene stammer fra den danske online-portal Mikonomi.dk. Her kan man normalt sammenligne priser på kviklån og forbrugslån, men nu også hvilke streaming tjenester der giver mest for pengene.

(Grafik: Mikonomi.dk)

Mikonomi kan have ret i, at der efterhånden er mange forskellige streaming tjenester at vælge imellem – og det kan være svært at gennemskue fordele og ulemper ved hver af dem.

Online portalen har sammenlignet dem alle og fremhævet de otte bedste i en detaljeret oversigt. Der er store forskelle på dem – og der er én klar vinder og én tjeneste, der er den dårligste blandt de otte.

Mest for pengene får man hos Amazon Prime Instant Video. Her koster en film eller et serie-afsnit kun 0,001 krone. Det er betydeligt billigere end hos nummer to på listen – Netflix med tre øre pr. video (0,033 krone).

Amazons streaming tjeneste er stor i USA, men stadig ret ukendt på det danske marked, der domineres af Netflix og YouSee. Det kan der dog hurtigt ændres på, når Amazon åbner en dansk afdeling inden længe. Så kan verdens største online butik reklamere stærkere for sin egen tv-tjeneste.

(Grafik: Mikonomi)

Overordnet set er Netflix dog bedst, vurderer Mikonomis eksperter. Netflix har en højere kvalitet og et bredere udvalg af film og serier. Det opvejer let den lidt højere pris i forhold til Amazon.

Af de otte bedste streaming tjenester på det danske marked er Blockbuster den dårligste – og det skyldes primært den høje pris. Selve abonnementet hos Blockbuster, der i dag ejes af TDC, er gratis, men man betaler dyrt for hvert afsnit eller film.

Det mærker Blockbuster abonnenter først for alvor, hvis de bruger tjenesten lige så meget, som danskere typisk har tændt for andre streaming tjenester.

På grund af Blockbusters anderledes betalings-model er det også svært at sammenligne den med rivalernes. Men ifølge Mikonomi ligger Blockbusters pris pr. tv-serie på mellem 50 og 300 kroner for en sæson. Hos de fleste andre koster serien under én krone.

I kan se hele sammenligningen af streaming tjenester i detaljer via dette direkte link til mikonomi….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pix giver dig lys på ryggen