Offroader for internet fans

Hver dansker drikker 62 liter øl om året

Det kan godt være, at danskerne mener, de laver den fineste øl og ”probably the best beer in the world”, som vores største bryggeri har reklameret med.

Kigger man så på det seneste statistikker, triller Danmark ned til en mere middelmådig placering. Både når det gælder antal af aktive bryggerier (infografik), mængden af øl der bliver produceret – og antal liter øl, som hver dansker drikker om året i gennemsnit.

Ifølge branche-organisationen The Brewers of Europe har Storbritannien klart de fleste bryggerier i vores verdensdel. 2.250 aktive ølproducenter, mens Tyskland følger langt efter med sine 1.408 aktive bryggerier.

Frankrig og Italien, som vi ellers betragter mere som vinlande end som særligt øldrikkende markeder, ligger også i den europæiske Top-5. Det gør Danmark slet ikke med vores 160 aktive bryggerier.

Danskerne ender også kun på en 19. plads, når det gælder, hvor mange liter øl vi hælder i halsen. 62 liter om året i gennemsnit eller et halv-liters glas hver tredje dag.

Så er tjekkerne langt mere tørstige. De hælder 143 liter øl i sig om året – fulgt af Tyskland og Østrig med henholdsvis 104 og 103 liter. Finnerne drikker 77 liter og englænderne en smule mere end danskerne – 63 liter. Til gengæld er de knap så tørstige i vores broderlande. Nordmændene tyller 51 liter og svenskerne 48 liter øl i sig om året.

Mere interessant – i hvert fald sådan statistisk – er, at indbyggerne i to af de lande, der har flest bryggerier, hører til Europas mindst øldrikkende. Franskmænd får kun 33 liter og italienere 31 liter øl om året.

Schhkåll….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Offroader for internet fans