Hvem fører i computer kapløbet?

Gennem mange år hørte det til de jævnlige overskrifter, hvilke pc’er og supercomputere der lige nu var verdens hurtigste. Selv dagblade og tv-aviser dækkede den slags nyheder.

Nu om dage kører overskrifterne snarere på, hvor mange kameraer en ny smartphone er udstyret med – eller hvor mange menneskers private informationer der nu er sluppet ud ved den seneste lækage i et stort it-system.

I dag vil jeg derfor komme med en status på verdens stærkeste computere. Talknuserne, som f.eks. bruges til at forudse vejret, til at finde nye oliekilder, styre strategien i krige eller til at udvikle ny kemi, fysik osv.

Også på dette punkt kappes USA og Kina om førerpositionen. Kina har flest supercomputere i Top-500, men USA har de stærkeste.

Siden status for sidste efterår siden har USA vundet frem fra 109 til 116 af verdens 500 kraftigste computere. Samtidig er Kina gået tilbage fra 227 til 219.

Spørgsmålet er, om Kina ikke vil fortsætte sin nedtur. Ligesom Huaweis telefoner er kinesernes supercomputere nemlig også afhængige af amerikansk højteknologi. USA har derfor truet med at lukke for “det varme vand” til Kinas fem største computere.

Så meget om det politiske. Lad os flytte os over til konkrete tal. For eksempel for at fortælle, at alle de 500 stærkeste computere tilsammen har en ydelse på 1,56 exaflops. Én exaflop en milliard milliard kalkulationer i sekundet!

Verdens i øjeblikket klart hurtigste computer ejes af USA’s energi-ministerium. Det er en IBM Summit eller OLCF-4, der står i Oak Ridge National Laboratories i Tennessee. Her bruges den bl.a. til opgaver inden for astronomi, klima-forskning og udvikling af ny medicin.

IBM Summit – se artiklens indledningsfoto – fylder lige så meget som to basketball baner og rumme 219 kilometer kabler. Dermed er den endnu større end Danmarks første computer – undskyld elektron-hjerne – Dask.

Forskellen er dog markant. Hvad Dask kunne præstere i 1950’erne, kunne en lommeregner til 50 kroner 50 år senere. Summit klarer 148.600 teraflops i sekundet. Flops står for Floating Point Operations Per Second.

Verdens nummer to i computer-ydelse er også bygget af IBM. Den hedder Sierra og er udviklet i samarbejde med Nvidia (dem med grafikchips til pc’er) og Mellanox. Sierra minder meget om Summit i arkitektur, men er med 94.640 Tflops noget langsommere.

Også IBM Sierra ejes af det amerikanske energi-ministerium, men løser helt anderledes opgaver end storebror Summit. Sierra står på Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, hvor den holder styr på USA’s atomvåben.

Kina kommer ind på en global tredjeplads med Sunway TaihuLight. Med sine 93.014 Tflops var den længe verdens stærkeste computere, inden IBM og amerikanerne overhalede indenom sidste år.

Sunway TaihuLight bygger på 40.960 kinesisk-designede 64 bit processorer. Totalt set rummer det store maskineri over 10,6 millioner processor-kerner. Moderne mikroprocessorer til pc’er eller smartphones har otte.

Kina holder også fjerde-pladsen i verden med sin Tianhe-2A supercomputer, der står i landets National Supercomputer Center i Guangzhou. Tianhe-2A klarer 61.444 Tflops i sekundet.

Andre lande med supercomputere i Top-500 er Japan, Frankrig, England, Tyskland, Irland, Holland, Italien og Canada.

Den slags maskiner bruger ikke overraskende store mængder energi. Den mest strøm-hungrende af de allerstørste er den kinesiske Tianhe-2A med 18.452 kW, Det er 50 pct. mere end verdens største vindmølle med vinger på 220 meter kan generere (12.000 kW)….