LEGO vil hjælpe blinde

Hvem arbejder mest i verden?

I gamle dage var 1. maj en meget vigtig dag for arbejdstagere i Danmark. Man blev væk fra arbejde, gik i demonstration for højere løn – og kronede dagen med store forsamlinger, hvor kendte politikere og fagforenings-folk holdt flammende taler.

I dag holder mange fortsat 1. maj, men langt fra så mange som for 50 eller 100 år siden. Er vejret godt, er Arbejdernes Kampdag forvandlet til en skovtur med masser af håndbajere.

Hvor mange er egentlig klar over, at den 1. majs forvandling til arbejder-dagen havde sin oprindelse i USA? Mere præcist i 1886, hvor amerikanske fagforeninger planlagte en flere-dages protest for at få indført otte timers arbejdsdag – med start den 1. maj i det pågældende år.

Den amerikanske protest endte i en mindre katastrofe, fordi politi og demonstranter kom op at slås. Syv betjente og mindst fire civile blev dræbt den 4. maj ved episoden, der senere er gået over i historien som The Haymarket Affair.

(Infografik: Statista.com)

Tre år senere – i 1889 – blev 1. maj udnævnt til den internationale arbejdsdag. Den holdes stadig på denne dato i de fleste lande – blot ikke i USA, hvor den er flyttet til den første weekend i september.

Den 1. maj er lige om lidt, og før diskussionerne om løn, arbejdstider og pensions-alder for alvor begynder, er det måske på plads at kigge lidt på statistikker.

Vidste I f.eks, at Danmark har den næst-laveste arbejdstid af de 28 lande, der er medlem af det økonomiske OECD samarbejde – at mexikanerne arbejder flest timer af alle?

Ifølge de seneste OECD tal gik en dansker i gennemsnit 1.408 timer om året. Kun tyskerne har en kortere arbejdstid – 1.356 timer. Nordmændene (1.419) ligger på niveau med danskere, svenskerne 70 timer højere, mens briterne arbejder 1.543 og amerikanerne 1.780 timer om året i snit.

Markant længere tid på arbejde går man i Mexico med 2.257 timer om året og i Sydkorea med 2.056. Rusland og Grækenland ligger også højt med over 1.900 timer. Gennemsnittet i hele OECD-området er 1.746 timer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO vil hjælpe blinde