Facebook og Tencent dominerer de sociale medier

Hvad med et verdensur på armen?

Det er dyrt at være anderledes – især hvis man fastholder sin egen eksklusive smag i f.eks. armbåndsure.

Er man til gengæld villig til at betale næsten hvad som helst for et ur, ingen andre har – så er det en god idé at kigge forbi Jacob & Co på New Yorks fashionable Park Avenue – eller på firmaets lille fabrik i Schweiz.

Jacob & Co er kendt for at designe nogle af verdens mest originale – nogle siger excentriske – armbåndsurei verden.

Tag nu bare den seneste kreation. Astronomia Solar Tourbillon uret ser da fantastisk ud – ikke kun for astronomer og astrologer.

På den 3-dimensionelle urskive viser Jacob & Co alle otte planeter omkring solen. Jorden selv roterer omkring sin egen akse hver 60 sekunder og tager en tur omkring solen på ti minutter.

Man får en helt anderledes fornemmelse for tid, når man kigger på dette super-fascinerende nye armbåndsur.

Hvad klokken er, glemmer man hurtigt. Den bliver vist på en lille rund urskive. Næh – øjnene flyttes uvilkårligt over på, hvad der sker ude omkring klokkeslettet.

Astronomia Solar er placeret i en 44,5 mm urkasse af 18 karat rosa guld. Det kuplede urglas er af safir krystal, og tro det eller ej – uret er vandtæt ned til 30 meters dybde.

Som standard leverer Jacob & Co. deres astronomiske ur med en urrem af sort alligator skind og hængsler i samme 18 karat rosa guld som selve armbåndsuret.

Ja – og prisen. Well, well. Regn med en million schweizer franc eller i omegnen af 6,9 millioner danske kroner.

Man siger, at universet er uendeligt. For mig vil det tage uendelig lang tid for at få råd til dette utrolige ur….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook og Tencent dominerer de sociale medier